70 / 174
55
I vore Dage forbavses man over en saadan For
syndelse mod sund og gocf Smag, men i disse Deka-
dancens Dage, da Barokken laa i de sidste Trækninger,
og Rokokoen endnu ikke var født, vare saadanne Synder
ikke sjældne. Vi have foran set, at Prinsens Gaard paa
Amager delte Skæbne i saa Henseende med det nys
opførte Slot paa Valby Bakke, — og Bygninger, med
hvilke hverken Prinsens Gaard eller Slottet paa Bakken
kunde udholde nogen kunstnerisk Sammenligning, gik det
ikke bedre. Rosenborg Slot, f. Eks., blev omtrent paa
den Tid, Efteraaret 1705, oversmurt med Oliefarve fra
øverst til nederst! A f hvem? A f den allestedsnærværende
Ernst Brandenburg, naturligvis.
At man for frem paa lignende barbarisk Vis mod
Skulpturarbejder, endog mod noget af det bedste, vi den
Gang havde her hjemme, — som Samsongruppen i Rosen
borg Have, — have vi foran bemærket.
V.
Slottets Indre.
Efter foran staaende Skildring — eller Forsøg til en
Skildring — af Slottets Y d r e , vende vi os til dets
Indre.
Vi meddele her det lidet, vi have kunnet sanke
sammen fra hundreder af gamle møre og hensmuldrende
Regninger og Kvitteringer for Betaling af ydet Arbejde.
Thi synderlig andre Kilder end saadanne have vi ikke