206 / 788
1934.
126
Lov om Udøvelse af Lægegerning.
14Marts, endebragt, dog ikke ud over 3 Maaneder, pligtige til at yde
Nr. 72. Befolkningen Lægehjælp paa samme Vilkaar som hidtil.
Tilvejebringes der ikke Forlig indenfor nævnte Tidsrum, er
organisationsmæssige Paalæg eller private Aftaler mellem
Lægerne indbyrdes, der maatte tilsigte at unddrage Befolk
ningen den nødvendige Lægehjælp, ugyldige og kan ikke til
lægges Retsvirkning.
Kapitel IV.
Betaling for Lægehjælp.
1)
Som Betaling for sin Bistand, herunder for
Udstedelse af Attester, kan en Læge ikke fordre mere end,
hvad der er rimeligt under Hensyn til Ydelsens Art og Omfang.
Ej heller kan en Læge som Befordringsgodtgørelse kræve mere
end Dækning af de til en rimelig Befordring medgaaende Ud
gifter og ingen Sinde mere end Gennemsnittet af de indenfor
vedkommende Landsdel til enhver Tid for en saadan Befor
dring gældende Takster; besøger Lægen flere Patienter paa
samme Rejse, vil der være at foretage en passende Fordeling
af Befordringsudgifterne.
2) Er Lægehjælp ydet i Henhold til Bestemmelserne i
§ 7, fritager den Omstændighed, at Betalingspligt ellers er
afhængig af en forudgaaende Henvendelse, ikke den, der har
modtaget Hjælpen, eller den Person, Institution eller offent
lige Myndighed, hvem Betalingspligt i øvrigt paahviler, for
at betale for den begærede Hjælp. I andre Tilfælde, hvor det
offentlige betaler Lægeregningen, er Betalingspligt som Regel
afhængig af, at Lægens Tilkaldelse er godkendt af vedkom
mende offentlige Myndighed.
3) Saafremt en Læge ved et offentligt Sygehus ifølge de
for ham fastsatte Ansættelsesvilkaar har Ret til at beregne
sig Betaling for Operationer eller andon Behandling af
Patienter, som indlægges paa Sygehuset, skal der i Sygehusets
Regulativ indsættes faste Regler for saadan Betaling.
§ 16
Vedkommende Minister kan efter Forhandling
med paagældende Lægeorganisation fastsætte Takster for
saadanne Lægeattester, som udkræves ifølge Forsikrings- og