Previous Page  268 / 788 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 268 / 788 Next Page
Page Background

1934.

188

Cirk. ang. Understøttelse.

27Marts. % af de Udgifter, der af en anden Kommune maatte ydes

Nr. 49. vedkommende trængende, og til hvilken han, navnlig hvis

han var under vedvarende Forsørgelse, kunde

hjemsendes.

Fia 1. Oktober 1933, da Lov Nr. 181 af 20. Maj 1933 om

offentlig Forsorg traadte i Kraft, er dette indviklede For-

sørgekeskommunesystem med dertil knyttede Hjemsendelses-

regler ophævet som utidssvarende.

Af Lovens § 29, jfr. § 53, følger det, at en trængende

skal hjælpes af den Kommune, i hvilken han til enhver Tid

opholder sig. Blandt andet i den Omstændighed, at der i

Købstadkommunerne som Regel ydes betydelig større Hjælp

end i Landkommunerne, jfr. herved Forsorgslovens § 297,

og at Hjemsendelse ikke længere kan finde Sted, maa Grunden

søges til, at, som det har vist sig, et uforholdsmæssig stort

Antal af trængende Personer, navnlig unge arbejdsløse, i

Tiden efter 1. Oktober 1933 er flyttet fra Landkommunerne

til Købstæderne, en Tilflytning, der maa anses for unaturlig,

eftersom Bykommunerne i Forvejen hai et stort Antal ar­

bejdsløse med deraf følgende sociale Udgifter.

Hertil kommer, at en Del Landkommuner, som det

anføres, enten yder for smaa Understøttelser eller ligefrem

helt nægter at yde Understøttelse eller dog har ladet sig

forlyde med, at der af Princip ikke ydes Hjælp til visse

Kategorier af trængende.

Deri, at det foran omtalte Hjemsendelses-Institut er

bortfaldet, ligger imidlertid ikke, at der ved Planløshed i og

uforsvarlig Administration af den offentlige Forsorg skal

kunne fremkaldes en Tilflytning fra Land til By som den

omhandlede, der ikke er begrundet i de naturlige Forhold.

Oveifor de Kommuner, der ved uforsvarlig Administration

har bidraget hertil, finder Ministeriet indledningsvis Anled­

ning til at henlede Opmærksomheden paa den dem ifølge

Forsorgslovens § 29, jfr. § 53, paahvilende Pligt til at komme

de trængende i Kommunen til Hjælp, saaledes at de ikke

savner det fornødne til Livets Ophold. Om de Følger, det

vil kunne faa for Kommunen, hvis en velbegrundet Ansøg­

ning om Hjælp uberettiget afvises, eller hvis der ydes utii-