354 / 788
Lov vedr. Udvandring.
271
1934.
Lov Nr. 134 vedr. Udvandring.
I.
Udvandrere.
§ 1. -1) Ved Udvandrer forstaas en dansk Statsborger,
som forlader Riget i den Hensigt at tage fast Ophold og
søge sit Udkomme i fremmed Verdensdel, eller et Familie
medlem, der enten ledsager ham eller forlader Riget i den
Hensigt at slutte sig til ham.
2)
Ligestillet med en Udvandrer anses en her fast bosat
fremmed Statsborger, som forlader Danmark i den Hensigt
at tage fast Ophold og søge sit Udkomme i fremmed Verdens
del, eller hans her fast bosatte Familiemedlem, der enten
ledsager ham eller senere forlader Danmark i den Hensigt
at slutte sig til ham.
II.
Udvandringsagenter.
§
Som Udvandringsagent anses enhver, der paatager
sig oversøisk Befordring af Udvandrere, hvad enten Befor
dringen sker direkte fra dansk Havn (Red) eller over frem
med europæisk Havn.
§ 3.
-1) Til at virke som Udvandringsagent udkræves
en af Socialministeren meddelt Tilladelse. Denne gives kun
til bestemt Person og kan ikke overdrages. Den skal udtryk
kelig angive, hvilken eller hvilke Befordringsvirksomheder
den angaar, og Agenten maa ikke paatage sig Befordring for
andre. Tilladelsen kan begrænses i sit Omfang, og den maa ikke
uden Socialministerens Samtykke fraviges i noget Punkt.
Forsaavidt angaar den direkte Befordring af Udvandrere
her fra Landet, meddeles Tilladelsen efter Samraad med Sø-
fartsministeren.
2)
Den, der ved Lovens Ikrafttræden har Tilladelse til at
paatage sig Udvandreres Befordring, har, forsaavidt han
fyldestgør Lovens Betingelser og senest 1 Maaned efter Lo
vens Ikrafttræden fremsætter Ønske herom overfor Social
ministeren, Krav paa at faa meddelt den i Stykke 1 omhand
lede Tilladelse.
2 Maj.
Nr. 134.