1 9 3 4 .
4 4 6
l'.irk. ang. Særforsorg.
29 Juni.
Nr. 121.
Kvinder kan lettere faa Indtægten til at slaa til, idet de
hl. a. selv kan udføre Husgerningen i Hjemmet. Der
bør derfor ved PaalæggeLsen af Bidrag tages Hensyn til
saadanne Forhold.
4) Naar Forsørgeren selv eller hans Hustru er paa Anstalt,
og den anden Ægtefælle og Børn er hjemme, finder det
ovenfor under 3 om Enkemænds og enlige Kvinders
Levevilkaar udtalte Anvendelse.
Tabellen kan ikke anvendes, naar der er Tale om at
paalægge en under Særforsorg anbragt Person, der ikke har
Forsørgelsespligt overfor andre, Bidrag. Paagældende bør
saafremt der ikke er Udsigt til, at han bliver udskrevet, i
Almindelighed som Selvbetaler udrede fuld Takst, saavidt
hans Indtægt eventuelt tillige hans Formue kan strække
til. Er der derimod Udsigt til hel eller delvis Helbredelse
med paafølgende Udskrivning af Særforsorgen, findes det
rimeligt, at i hvert Fald en Del af Formuen bevares, saaledes
at han ikke berøves Muligheden for at klare sig selv efter
Udskrivningen.
Naar paagældende efter de foreliggende Omstændigheder
findes at burde udrede den fulde for Opholdet fastsatte Takst,
betragtes han som Selvbetaler og skal ikke sættes i Bidrag.
Betalingen skal i saa Fald erlægges direkte til vedkommende
Anstalt.
Med Hensyn til Taksterne for Anbringelsen under Sær
forsorg henvises der iøvrigt til Socialministeriets fornævnte
Bekendtgørelse af 8. Maj 1934.
Man undlader i denne Forbindelse ikke at henlede Op
mærksomheden paa Forsorgslovens § 12, Stk. 1, hvorefter
det sociale Udvalg — naar som helst og uanset det oprinde
lige Grundlag for Bidrags Paalæggelse — kan forhøje eller
nedsætte Bidraget. Udvalget maa derfor
stadig følge For
holdene
og selv af egen Drift foretage de fornødne Ændringer
i Bidragets Størrelse, ligesom Udvalget maa drage Omsorg