Cirk. ang. Særforsorg.
4 5 3
1 9 3 4 .
IV.
Invalide- og Aldersrente.
Da det er en Følge af det ved Socialreformen gennem
førte Princip, at Hjælp i Henhold til Folkeforsikringsloven
gaar forud for Hjælp i Henhold til Forsorgsloven, maa der,
hvor Betingelserne iøvrigt foreligger, søges om Invalide- og
Aldersrente for de under Særforsorg inddragne Personer.
Saafremt en under Særforsorg inddraget Person, der er
invalideforsikret, ikke efter et Skøn af Anstaltens Læge eller
Ledelse er i Stand til ved en til hans Kræfter og Færdig
heder svarende Beskæftigelse, der under billigt Hensyn til
hans Uddannelse og tidligere Virksomhed kan forlanges af
ham, at erhverve 1/3 af det, som legemlig og aandelig sunde
Personer med lignende Uddannelse og i samme Egn plejer
at fortjene ved Arbejde, paahviler det derfor Anstalten paa
vedkommendes Vegne, at indgive Begæring om
Invalide
rente,
jfr. nærmere Folkeforsikringslovens § 46.
Det paahviler ligeledes Anstalten at indgive Begæring
om
Aldersrente
for de paagældende, naar Betingelserne herfor
iøvrigt foreligger. Den i Folkeforsikringslovens § 38, Stk. 4,
indeholdte Bestemmelse, hvorefter Aldersrente undtagelsesvis
kan tillægges allerede efter det fyldte 60de Aar, vil dog
ikke være at anvende med Hensyn til Personer, der er under
givet Særforsorg. Begæringen om Aldersrente vil herefter i
alle Tilfælde være at indgive, naar paagældende fylder 65 Aar,
forudsat at paagældende ikke i Forvejen oppebærer Invalide
rente, jfr. herved Folkeforsikringslovens § 57, hvorefter en
Invaliderentenyder ved det fyldte 65de Aar overgaar til at
nyde Aldersrente, forsaavidt han opfylder Betingelserne her
for. For Personer, der ved nærværende Cirkulæres Udstedelse
er fyldt 65 Aar, uden at der er tillagt dem Aldersrente, paa-
hviler det ligeledes Anstalten paa disses Vegne snarest at
indgive Ansøgning om Aldersrente til vedkommende sociale
Udvalg.
Begæring om Invalide- og Aldersrente indgives af An-
29 Juni.
Nr. 121.