Anord. vedr. Ulykkesforsikring.
4 6 1
1934.
som af en af vedkommende Anstalter er anbragt i
i Juli.
kontroleret Familiepleje.
Nr- 211
§ 1. De i Lov Nr. 183 af 20. Maj 1933 indeholdte Be
stemmelser om Erstatning for Ulykkestilfælde under Arbejde
finder med de i denne Anordning fastsatte Afvigelser An
vendelse paa Personer, som for Statens, en Kommunes eller
privat Regning er anbragt i en af følgende i Lov Nr. 181 af
20. Maj 1933 om offentlig Forsorg omhandlede Anstalter,
eller som af en af vedkommende Anstalter er anbragt i kon
trolleret Familiepleje:
Alderdomshjem (Forsorgslovens § 34),
Arbejdsanstalter og disses Forsørgelsesafdelinger (Forsorgs
lovens § 36),
Tvangsarbejdsanstalter (Forsorgslovens § 40),
Arbejdskolonier (Forsorgslovens § 41),
Afvænningshjem for Alkoholister (Forsorgslovens § 42),
Hospitaler og Anstalter m. v. vedrørende den i Forsorgs
lovens § 66, jfr. §§ 252—261, omhandlede Særforsorg
samt
Statsopdragelseshjem og de i Henhold til Forsorgslovens
§ 157, jfr. § 331, Stk. 1, anerkendte Opdragelseshjem.
§ 3. Foruden de i Ulykkesforsikringslovens § 32 nævnte
Ydelser skal der i Tilfælde, hvor tilskadekomne af sin Ar
bejdsfortjeneste i Anstalten eller i kontrolleret Familiepleje
har ydet Bidrag til Paarørende, ydes disse en Hjælp, svarende
til den som Følge af Ulykkestilfældet skete Indskrænkning
af Bidragene.
Denne Hjælp, som kan ydes ogsaa udover de for Dag
pengeydelsens Ophør i Ulykkesforsikringslovens §§ 26 og 31,
Stk. 3, fastsatte Tidspunkter, maa ikke overstige det Beløb,
til hvilket Dagpengene vilde være blevet fastsat, saafremt
den tilskadekomne vilde have været berettiget til at oppe
bære saadanne, jfr. nedenfor § 3.
§
3.
Ulykkesforsikringslovens § 22 kommer ikke til
Anvendelse, saalænge de paagældendes Anbringelse i Anstalt
eller i kontrolleret Familiepleje vedvarer.