775 / 788
Bkg. ang. offentlige Arbejder.
22 Dec. paa de i Loven indeholdte Vilkaar, ikke behøver at af-
Nr. 220. vente Nævnets Godkendelse.
III. Refusionens Oinfang.
Betydningen af, at et Arbejde godkendes som hen
hørende under Lovens Bestemmelser, er den, at en nærmere
bestemt Del af Udgifterne til Arbejdsløn, dog kun til de i
§ 1, Stk. 3, Nr. 1, nævnte Personer, jfr. foran under I. B.,
kan anmeldes til mellemkommunal Refusion i Overensstem
melse med Forsorgslovens §§ 76—78, jfr. § 79.
Den Del af disse Udgifter, der er Genstand for Refusion,
andrager et bestemt Beløb pr. Arbejdstime, om hvis Størrelse
henvises til Bestemmelserne i § 1, Stk. 4—5. Det fremgaar
af disse Bestemmelser, at Beløbet dels varierer efter de for
skellige Kommunegrupper, dels er noget større for Forsørgere
(50 Øre eller 40 Øre) end for Ikke-Forsørgere (35, 30 eller
25 Øre).
Ifølge § 1, Stk. 4, sidste Punktum, kan det Beløb, der
herefter er Genstand for Refusion, dog normalt ikke over
skride 50 pCt. af Lønnen. For at erholde fuld Refusion
(det vil sige den størst mulige Refusion uden Reduktion)
maa en Kommune altsaa i Arbejdsløn pr. Time yde mindst
det dobbelte af de for vedkommende Kommunegruppe efter
Lovens § 1, 1ste Stk. 4, gældende Refusionsbeløb henholdsvis
for Forsørgere og Ikke-Forsørgere. Hvis Arbejdslønnen er
mindre, maa
normalt
en tilsvarende Reduktion finde Sted;
men der kan dog i enkelte Tilfælde foreligge saadanne ganske
særlige Forhold, som bevirker, at det uanset den fastsatte
Procent ikke vilde være rimeligt at foretage Reduktioner.
For at skabe Sikkerhed mod Misbrug af Loven er der
tillagt Socialministeren Myndighed til i særlige Tilfælde,
nemlig hvor en Kommune med Godkendelse i Henhold til
§ 2 har ladet udføre Arbejder i et Omfang, der ligger udenfor
Lovens Formaal, at træffe Bestemmelse om Nedsættelse eller
endog i ganske særlige Tilfælde Bortfald af Refusionen af
Udgifter til paagældende Arbejder, jfr. nærmere Bestemmelsen
i § 3, Stk. 2.