Torvelivpaa Højbroplads. Hvor Absalons rytterstatue nu staar,sesenaf byens mangepumper,og til højre for denamager
bøndermedderesvogne medgrøntsager og blomster.
Farvelagt radering efterH. G. F. Holm affens Holm 1837 (KøbenhavnsBymuseum).
saa det ikke fremtidig »kunne tjene til ledeild, og føre ilden fra den ene
side af torvet over til den anden«, som Rawert udtrykte sig.
Et karakteristisk træk i de genopførte kvarterer blev de brækkede hjørner
ved gadekrydsene, som derved fik form af smaa ottekantede torve - hvad
der ogsaa skulle være en fordel ved bekæmpelsen af eventuelle brande.
I sin beskrivelse af København, der udkom aar 1800, beretter Rasmus Nyerup
ikke uden stolthed, at byen efter branden rejste sig »som en fugl Phønix
i en ny og herligere skikkelse«, og »at den mod aarhundredets ende har i
alle henseender gjort det stærkeste fremskridt til at vorde et mønster for
mange andre af Europas store stæder«.
Anlægget af Højbroplads bidrog hertil! Og det havde da ogsaa været Ra-
werts tanke, især paa grund af dens beliggenhed ved slottet, at den skulle
have en virkelig fornem skikkelse. Derfor foreslog han det smukke spring
vand med Caritas - barmhjertighedens gudinde - som Christian IV havde
ladet opstille foran byens raadhus paa Gammeltorv, flyttet til den ny plads
som et minde om branden, der blev aarsag til dens anlæg, og han gjorde
47