352 / 637
.Trebie $ertobe.
335
fyar ben egne ScfFafflmfyeb, at bet uftribigen forbtnber en vtøJHar*
fyeb i SattFcn, i 33evibftfyeben og forebraget, meb Mangel paa pfyi*
lofopfytff øfarpfyeb og gienuemtrængehbe fpeculativ Slattb, faavel*
(ont paa genial to ft og fyenrtvenbe Saleitt t fremftilltng og
forebrag. Man forbaufeø vtrfeltg over Mcengben af rigtige San*
Fer og æble ©runbfætnfnger, fom forfatteren nteb et ftcerft $ræg
af Overbevuønittg vebFtenber ftg, og yttrer meb uforbefyolben £)p*
rigtigfyeb, meb FtceF Drtfitgfyeb og fyiftoriff Sllvorltgfyeb; ubett at fyan
bog fyar fyavt tiljtræffelig Evne til at begrttnbe bem paa Q3ibenffa*
bettø eller Speculationenø 9Jet; ligefom ntan berfor ogfaa af og
til ftnber almittbeltge ^verbagofætnittger, yttrebe meb populatr Sri*
vialitet, VebStbeit af fyøiere Sbeer og finere Sagttagelfer. En ftor
Deel af biøfe Sætninger funne iffe anbet, enb i fttt Stb at fyave
(reniFalbt £)pmærFfomfyeb, forunbrittg og Mobjtgelfe. Matt vil
bl. a. meb en vtø Dverraffelfe, naar man ertnbrer ftg bett Stilling
fyvori forfatteren paa ben Stb levebe, læfe fyanø btærve apfyorifttffe
g)ttringer om fyrfterueø Dpbragelfe; fyvor fyan imiblertib Fommer
til et Erfaringø*9?efultat, ber mobftger beit ©runbfeetning om33tg*
tigfyeben af benne Dpbragelfe, fyan fyiteø at fyylbe, og tillægger
Silfælbet og SyFFen ftørre Sitbflybelfe, enb forftanben. ^tftonfF
(anb og polttiff lærerig er t øvrigt forfatterenø 33entærFning: Sit
Earl ben Ellevte i Sverrtge, nteb en flet Dpbragelfe, blev ett af
be nytttgfte og ftørfte konger, bette Sattb nogenftube fyar fyavt.
En attbett Slffyattbling af famnte forfatter ntaae vi vel fttarerc
fyenregtte til ©Frifterneø pfytlofopfytfFe, enb til ben fyiftoriffe
Slfbeltng; enbfFiønbt bettø ©ienftanb, fom er at vtfe, ”at ben nu
fyerffenbe ©cepticiøme eller (?) ^trttif i ^fytlofopfytett, naar
ben rigtig anvenbeø, ei Fan være farlig, enten for vtbenff'abelig Ettl*
tur, eller Moralitet,” bog egentlig mere er befyanblet paa en fyifto*
riff, enb fpeculativ Maabe. Det er fnarere et forføg paa, at frem*
fttlle (Sjnmbtræffene af ben ælbre og nyere ^fyilofopfyie i bet, fom
forf. falber beitø ffeptiffe Retning, fyvilfen fyan mobfætter ben bog*
tnatiffe, paa eit ganffe populatr Maabe. Det er faalebeø meget
langt fra, at man fyer vil ftttbe nye eller bybe
3
beer; man gien*
ftnber, om beit ælbre ^fytlofopfyie, fun be mejt alminbelige og af
enfyver gob Særebog i s45fyilfopfyienø ^iftorie, beftenbte Sætninger
ogllbfagtt. Mcit man ftnber t bet minbfte, at forfatteren ogfaa fyer
ofte røber en fyclbtgSact for bet ;9vtgttge, og, for faavibt fomman