61 / 63
gens filantropiske Interesser vendt, for om mu
ligt at vi kunne blive i Stand til at hjælpe dem
til et Fristed i deres Livs Aftenstund, saa den
kunde blive lys og fredfyldt og derved frigøre
dem for det økonomiske Tryk, der hvilede paa
dem Aarene forud.
Det er Foreningens Stræben, at det filantropi
ske Spørgsmaal helt kunde hvile i sig selv, saa-
ledes at Medlemmernes Ydelser i overvejende
Grad kunde anvendes til at styrke Faget i dets
Arbejde saavel udadtil som indad, og vort Ar
bejde dermed vise Vej for den kommende Køb
mandsstand til at tage Arven op efter os, ikke
alene fordi den er en Værdigenstand, men fordi
den i sit Væsen forpligter.
Naar vi derfor nu er ved at slutte disse Opteg
nelser, da maa vi i ærbødig Taknemlighed min
des dem, der i Fortiden værnede om Foreningens
filantropiske Interesser, og sidst, men ikke mindst
dem, der offervilligt skænkede Foreningen Mid
ler til at udføre det Arbejde, der maatte gøres, og
samtidig dannede Fundamentet for Fremtidens
Arbejde i den Retning.
Men foruden disse, der forlængst er gaaet til
deres Fædre, maa vor Taknemlighed rettes mod
den overordentlig store Venlighed, vi stadig mø
der Aar efter Aar hos saavel Enkeltpersoner som
Institutioner; det giver os Tryghed til at arbejde
videre med det filantropiske Arbejde, det giver os
Vished for, at vore Forfædres Hensigt og vort
fortsættende Arbejde er i det rette Spor til Gavn
for de trængende Medlemmer og til Hæder for
dem, der gavmildt skænkede os Midler til Ar
bejdet.
Naar vi nu til Slut ser tilbage paa Urtekræm
merforeningens Liv og Virke i 75-Aaret, da ser vi
godt, at meget af Arbejdet ikke gav noget posi
tivt Resultat, hvad det merkantile angaar, og at
det, der endelig lykkedes, ikke altid stod Maal
med det, vi ønskede. Men det er kun, hvad der
hænder ogsaa for den enkelte. Det hele er kun
Menneskeværk, præget af baade ærlig Stræben og
Fejlsyn, af Haab og Nederlag.
Vi har ogsaa set, at det ikke alene nu og da
har givet drøje Saar, men endogsaa foraarsaget
Mandefald blandt de kæmpende; men Forenings
liv er nu ikke anderledes, de manges Tarv maa
varetages fremfor alt.
Vi vil da, med den Baggrund, Fortiden gav os,
se fremad mod nye Maal, nye Resultater til en
stadig Bedring af Forholdene for vor Stand og
ønske, at der altid i Spidsen for vor gamle For
ening maa sidde Mænd, hvis Fremsyn og Dyg
tighed maa gøre det muligt at skabe gode og
lykkelige Kaar til Gavn og Glæde for Medlem
merne og til Ære for vort Fædreland, som vi —
selv om vi undertiden naar Maalet ad hver sin
Vej — gerne vil tjene med alle vore Evner.