29 / 71
menholdet og fremme Skydelysten. Som f. Eks. den 27. August 1901, hvor der
var arrangeret en ekstra Skiveskydning, hvortil d’Herrer Leverandører Th.
Foght og Alb. Nordemann havde skænket Sølvgevinsterne. Heri var ganske vist
intet nyt. Det var ofte, at Selskabets Leverandører skænkede en eller flere Sølv
genstande til Supplering a f Præmierækkerne, men ved denne Skydning var det
arrangeret saaledes, at den bedste Skytte fik den mindste, og den daarligste
Skytte den største Gevinst.
Det maa formodes, at Skytterne intet har vidst om dette før efter Skydningen,
da det i modsat Fald næppe har virket fremmende for det sportslige. At det ikke
var retfærdigt, kan man hurtigt blive enige om, men det har sikkert givet An
ledning til stor Moro, da Bestemmelsen er blevet bekendtgjort, og har bevirket,
at Skytter, der ikke var forvænt med Sølvtøj, er draget glade hjem til Konen.
Og hvorfor skal de samme »Sølvtyve« altid have al Lammestegen!
At mindregode Skytter, der uheldigvis for dem ikke havde været til Stede
ved denne Lejlighed, har ærgret sig, naar de har hørt om den omvendte Præmie
række, er forstaaelig — saaledes med Hr. Sørensen! Ved den paafølgende Gene
ralforsamling giver han Lu ft for sin Ærgrelse: »Under Punkt 6. Fri Diskussion,
gaves Ordet til Hr. H . C. Sørensen, som i stærke Ord bebrejdede Bestyrelsen,
særlig Kassereren, at han ingen Meddelelse havde modtaget angaaende en Skyd
ning. Kassereren svarede Hr. Sørensen, at dels var Skydningen a f mere privat
Karakter, da den var arrangeret a f Leverandørerne, og at Meddelelsen var givet
alle de Herrer paa det sidste Møde, hvoriblandt ogsaa Hr. Sørensen havde be
fundet sig. — Oven paa dette Svar blev Hr. Sørensen fornærmet«.
Det var forresten ved omtalte Skydning, Snedkermester Peter Rasmussen in
viterede de Medlemmer, der havde Lyst, til en Skiveskydning i hans Have
T irsdag den 10. September. »Dette elskværdige Tilbud blev a f Medlemmerne
med T ak modtaget«. Rasmussen havde en stor Ejendom paa Skovrankevej i
Gentofte. Huset hed »PA STO R IS Q V ITA S « og hentydede til, at han i sin Ung
dom havde været Hyrdedreng. »Hans Arrangement a f Skydningen ude i de
smukke Omgivelser, saavel som hans og hans Hustrus elskværdige Gæstfrihed ved
Bordet, fortjener i fuldeste Maal at paaskønnes og behørig erindres!« Forøvrigt
gentog Rasmussen flere Gange Eksperimentet, ligesom Eksemplet efterfulgtes af
andre Medlemmer.
Det skal iøvrigt siges til den daværende Bestyrelses Ros, at det aabenbart har
været den magtpaaliggende, at Sammenkomsterne og Skydningerne forløb paa
en værdig Maade. At en Hr. Sørensen kan blive fornærmet, og at et overilet
Ord paa et sent Stadium af en Fest kan bringe to Medlemmer i Totterne paa
hinanden, herimod kan man aldrig gardere sig, men som oftest er alt dette glemt,
naar man mødes næste Gang. Læs blot følgende Referat af en Fest med Damer,
der blev afholdt den 18. Februar 1903 i Myginds Lokaler: »Kl. 6
1/ 2
samledes
man til en Festmiddag hvor — hvad det materielle angik — alt i enhver Hen
seende var fuldt ud tilfredsstillende og vellykket. Maden udmærket, Vinen lige-
saa, Stemningen tilstrækkelig afdæmpet fin, og til Ære for Selskabet »ØRE-
23