41 / 71
derfor til Hotellet »og indtager forskellige å la carte Forfriskninger«. Kl. 10,43
tager man med Toget hjem, og Sekretæren skriver: »N u var denne veltilbragte
Dag forbi
ialfald for de flestes Vedkommende«. Saa har man ikke sagt mere,
end man kan staa ved! Det var jo som sagt Aarsdagen for Slaget ved Fredericia.
løvrigt forløber Aarene programmæssigt uden større Begivenheder. Darre
hitter stadig paa nye Overraskelser, hvormed han kan underholde Medlemmer og
Gæster, som f. Eks. ved Fugleskydningen i 1911, hvor han arrangerede en Frem
visning af et Vidunderdyr, der viste sig at være en — Skildpadde.
40 Aars Jubilæet i 1913 optager alle Sind, og der føres endeløse Diskussioner
om, hvorvidt Festen bør afholdes paa Dagen den 16. August, i Nærheden af
Dagen eller om Vinteren. Tilhængerne af en Vinterfest gaar af med Sejren, men
nu melder Spørgsmaalet sig om, hvor man skaffer Pengene fra. Selskabet spiller
paa en hel Seddel i Lotteriet, og en derpaa faldende Gevinst paa 100 Kroner
enes man let om at anvende til omtalte Fest. Værre bliver det, da Bestyrelsen
foreslaar, at Selskabet yderligere skal tilskyde 100 Kroner, idet det viser sig, at
der ikke findes saa mange Penge i Kassen. Men hvad der ikke er, kan der kom
me — og ogsaa dette Forslag gaar igennem, tilligemed et Forslag om, at hver
Deltager skal indskyde 2 Kroner. Hermed mente man at have sikret sig, at
Festen kunde fa a et Selskabet værdigt Forløb. Og det fik den!
Den blev afholdt den 9. Februar i Sass5 Lokaler som en Fest med Damer, og
da Deltagerne vendte hjem i den rosenfingrede Dagning, var de enige om, at
»Ø R E SU N D « ikke alene var en god Forening, men den bedste.
»Ø R E SU N D « har i Tidens Løb haft mange Konger: Fuglekonger, Mandekon-
ger, Kattekonger og Keglekonger, og i 1911 oplevede man endog for første Gang
siden Selskabets Stiftelse, at Fuglekongen og Keglekongen forenedes i samme
Person, idet Overretssagfører Poul Mortensen opnaaede begge Værdigheder, men
i 1913 ophøjedes Adam Christensen til Flaskekonge, saa det var faktisk ube
grænset, hvad man kunde blive Konge af i »Ø R E SUND «, naar blot man havde
T id til at vente. Udnævnelsen foregik paa en Skovtur til Flaskekroen og
Avedøre, hvor man kastede med Sten efter en Champagneflaske.
Dog var selvfølgelig Fuglekongens Embede det fornemste, og han selv af et
ædelt, gammelt Dynasti, der talte sine Forfædre tilbage i 40 Led — ubrudt siden
Selskabets Stiftelse. Insignierne svarede da ogsaa til hans Stillings Storhed og Be
tydning. N a a r Fuglekongen iførte sig sit Bælte og talte naadigt til sine Under-
saatter, var det derfor altid med en Værdighed, som var han virkelig Konge af
Guds Naade.
Og som i Tidernes Løb de store Malere har bejlet til Fyrsternes Gunst, be
gyndte nu »Ø R E SUND «s maleriske Begavelse Andersen-Stil at male de veks
lende Konger.
Det første Billede var af Linoleumsfabrikant Carl Petersen, men det vides
ikke, om det følgende Aars Fuglekonge, Christensen fik sit eget Billede, eller om
Andersen-Stil har fulgt Medlemmernes Raad blot at gøre Overskægget paa Carl
Petersen lidt mørkere — og saa lade ham gaa for den nye Fuglekonge.
3 5