52 / 71
Forinden var der dog sket en Begivenhed, som for et Aar skulde bevirke, at
»Ø R E SU N D « kom til at føre en Kældertilværelse, som var enestaaende i dens
60-aarige Historie.
D a Skytterne den 25. Maj 1930 mødte paa de idylliske Skydebaner i Vange
husets Have, hvor man skød op mod Muren til et Nonnekloster, blev de pinligt
overraskede ved, at Politiet havde lukket Banerne, og hele denne Sommer skød
man derfor i Weinold’s Kælder, og selv om Væggene var dekoreret med herlige
Landskaber og grønne Træer, saa var det dog kun et fattigt Surrogat for Vange
husets blomstrende Syrener og Kastanier.
Fugleskydningen det Aar afholdt man dog paa Gentofte Hotel, og da Som
meren lakkede paa Hæld, inviterede Peter Hintz, Vangehusets dygtige Vært,
Medlemmerne til Indvielse af hans nye Baner, der nu var lukkede, saaledes at
selv de mest lydhøre Nonner ikke vilde kunne fornemme hverken Knald eller
Hurraraab.
Den 13. Februar 1933 blev der afholdt dobbelt Jubilarfest, idet den kendte
Bronce- og Zinkstøber H. L. Rasmussen og Isenkræmmer Rich. Andersen begge
havde været Medlem i 25 Aar.
Som det sig hør og bør var Festen helt igennem af dobbelt Format, men iøv-
rigt samlede man Kræfter — og Midler — til 60-Aars Fødselsdagen den 16.
August 1933.
Fødselsdagsfesten, der afholdtes i Sass5 Lokaler, varede til de tidlige Morgen
timer og stod ikke tilbage for nogen tidligere »Ø R E SU N D «s Fest. 30 Pokaler,
dels skænket af Velyndere af Selskabet — hvoriblandt Damerne — og dels til
vejebragt ved Bidrag fra Medlemmer, blev uddelt og sammen med Medlem
merne fotograferede — som det ses paa omstaaende Billede.
Ved et lumsk T rick fra Fotografens Side blev flere af Skytterne forvandlede
til Negre — dog heldigvis kun paa Billedet.
N aar det nævnes, at Festen ikke stod tilbage for nogen tidligere »Ø R E
SUND «s Fest, er det dog ikke ensbetydende med, at der intet var sparet for
at gøre Festen med Damer saa pompøs som muligt. Der var nemlig sparet —
til en efterfølgende rigtig Mandefest hos Weinold. Denne forløb uden andre
Uheld, end at Overraskelsen i Weinold’s »Omelet surprise« var, at der ingenting
var indeni, idet Sekretæren, A. C. Christiansens Tale, der begyndte umiddelbart
før Surprisen kom paa Bordet, var saa lang, at Isen smeltede og efterlod det
tomme Rum.
Den 9. Oktober 1933 afholdtes ordinær Generalforsamling og ved denne
valgtes Fabrikant Robert Müller til Formand — et Valg, der af Kammeraterne
hilstes med Jubel.
Robert Müller havde i den forholdsvis korte T id, han havde været Medlem,
formaaet at gøre sig afholdt i en usædvanlig Grad, og han havde ved flere Lej
ligheder — baade i Ord og Gerning — givet Beviser paa sin store Interesse for
alt, hvad der kunde fremme, ikke alene det sportslige, men ogsaa det kamme
ratlige.
46