mere kærkommen Gave — han, som elsker og ærer sin Konge og i ham ser Sym
bolet paa alt, hvad der er dansk, og paa Folkets Vilje til at leve.
Den førstkommende Mandag formede sig selvsagt p aa festlig Vis og med
Robert Müller som Vært. Dette var noget, der Aar og D ag før var blevet aftalt,
og Robert Müller og et andet Medlem, der havde Fødselsdag samme Dag, havde
hver Uge indbetalt et Beløb til Imødegaaelse af denne Begivenhed. Forholdene
medførte imidlertid, at det blev Formanden, der alene fejrede Festen — og blev
fejret. Og det blev han! Med Sange og Taler — og med et af Direktør I. C. Jen
sen forfattet Ffyldestdigt, hvoraf nedenstaaende Uddrag citeres:
» J a , kære Robert, Du som i D ag naar Manddoms Aar,
Du er en a f Skovens stærke Stammer,
Du knækkes ej a f Storm og Strid,
og Din T ro paa Lysets Magter
kan a l d r i g rykkes op med Rode.
I Aarene, der svandt for Dig,
har Du haft mange Kampe,
men altid fair, med blanke Vaaben drog Du ud,
og naar med Sejrens Palmer hjem Du kom,
var det med Æren i Behold.
I rigeste Maal har Du ydet Din Tribut
til Venskabets Gud,
til Trofasthedens Gudinde,
og naar i Dag en Hyldest og Hjertevarme
uden Lige Dig i Møde slaar,
er det kun en ringe Mønt, Du faar,
for hvad Du selv har ydet.«
Ved den ordinære Generalforsamling i Oktober 1942 vedtoges nye Love, der
vel ikke i væsentlig Grad adskilte sig fra de allerede eksisterende med deres
Uendelighed af T illæg; men Lovene var samlet og bragt i Orden, og specielt var
Bestemmelserne, der gav Bestyrelsen og Generalforsamlingen Bemyndigelse til at
slette Medlemmerne paa Grund a f Kontingentrestance, Udebliven fra Sam
menkomster o. s. v., blevet skærpede. Desuden var Kontingentet forhøjet fra 7
til 9 Kroner Kvartalet, nødvendiggjort af de høje Priser paa Sølvtøj og Ammu
nition. Lovudvalget, bestaaende af Landsretssagfører Waltenburg, Bankfuldmæg
tig Piesner og Expeditionssekretær Rostgaard, havde egentlig haft Forslaget fær
digt et Aar før, men da det fejlagtig ikke var opført paa Dagsordenen, nægtede
Dirigenten det Fremme.
I 1942—43 begyndte Selskabet atter Vinterskydningen, efter at denne havde
været suspenderet i 2 Vintre. Lokale og Skydebaner havde Bestyrelsen fundet i
Forsvarsbrødrenes Flus — og iøvrigt klyngede den sig til H aabet om en ekstra
Patrontildeling. Det lykkedes virkelig ogsaa at gennemføre 20 Skydeaftener —
56