234 / 372
- 213
Der hengik nu et Tidsrum af godt 8 Maaneder, førend det føl
gende Møde afholdtes, det skyldtes dels Krigsurolighederne i For-
aaret 1801 og dels Underhandlinger med Stathauptmanden. Den 6.
April Kl. 11 om Formiddagen blev der af Kancelliet givet Older
manden Befaling til, at Amtet daglig skulde afgive saa mange Kirurger
som muligt til at foretage Forbindinger paa Kvæsthuset og Frederiks
Hospital. Da Svaret skulde foreligge inden Kl. 4 samme Dag, var
Oldermanden nødt til at ordne Sagen alene med Assessorernes, Bi
siddernes, Hjælp. Disse tre bestemte, at 8 af Mesterne skiftevis
skulde gøre Tjeneste. Dagen derpaa modtog Oldermanden den Med
delelse, at fire af Mesterne var forsat til Kvæsthuset og fire til Fre
deriks Hospital, hvor han havde at melde sig for at erfare de nærmere
Bestemmelser. Begge Steder gaves imidlertid til Svar, at naar der
havdes Brug for Amtsmesterne, skulde disse nok blive underrettede
derom, hvad ikke var sket indtil den Dag, Mødet holdtes 29.
Juni 1801. Endnu samme Dag, den 7. April om Middagen, kom
der Befaling til, at 2 Kirurger daglig skulde være ved Slæbestedet
ved Kvæsthusbroen for at føre Kontrol med Transporten fra Far
tøjerne, hvilket Oldermanden i Henhold til Gaarsdagens Tilbud fra
hans Side ikke mente at kunne gaa ind paa, da han i det hele
havde strakt sig, saa langt han kunde. Han havde imidlertid i sin
Skrivelse fra igaar givet Anvisning paa nogle Kirurger, som levede
af deres Praksis (alene?) og af disse anført dem, der uden Byrde
kunde anvendes til denne Tjeneste. Blandt andet nævnte han 4
Overkirurger ved det Asiatiske Kompagni. Paa denne Henstilling
havde Oldermanden ikke modtaget noget Svar.
Da Krigscentret i Marts 1801 nærmede sig Kjøbenliavn ved den
engelske Flaades Opsejling og alle, som Oldermanden bemærker, søgte
at gaa Regeringen til Haande med at hjælpe denne i Forsvaret mod
Britterne, mente han, at det ogsaa var Amtets Pligt at træde til i
Overensstemmelse med dets Kald, idet han fandt det rigtigere, at
Amtsmesterne deltog i Forsvaret som Kirurger end at trække paa
Vagt i Gevær, hvortil allerede adskillige af Mesterne var udkomman
deret. Han udfærdigede derfor efter Aftale med Bisidderne følgende
Skrivelse til samtlige Amtsherrer for at høre deres Mening herom:
P. M.
D a
2
llt gtør fig Untag for at g aae Hegeringen til fyaanbe, r>eb bertrte
foreftaaertbe K rig meb Ængelsmanben, faa troer Dit Unbertægnebe at og burbe