240
Død. Den samlede Sum skulde indkomme ved, at hver Frimester
ydede et Bidrag af 50 Rbd., der enten skulde betales straks eller
med 10 Rdl. om Maaneden. Frimesterretten skulde saa bortfalde,
og Frimesterne erholde Borgerskab som Mestere (Amlsmestere). Til
Gengæld for den Godtgørelse som Frimesterne skulde yde, maatte
det være dem tilladt at kaldes Mestere, at udhænge Skilt med 3
Bækkener, dog af Frimesterskiltefaconen, for ikke at forveksles med
Amtsmester- eller Lægeskiltet, og at holde saa mange Folk, som
deres Bedrift krævede.
Om denne Plan var begge Parter, Amts- som Frimestere, blevet
enig, fra begge Sider dog paa det Vilkaar, at Lavet ikke frigaves,
men at den, der vilde erhverve Mesterret, maatte have staaet i Lære
og tjent det befalede Antal Aar paa Amtet, for en Indfødt 4, for en
Udlænding 6 Aar.
Paa Listen, der cirkulerede blandt Frimesterne, blev der imid
lertid kun tegnet 2000 Rdl., og da Afløsningen af 20 Mestere vilde
beløbe sig til 3000 Rdl., greb Oldermanden den Udvej, at anmode
Kommunen om et Laan paa 1000 Rdl., der da skulde afdrages af
de ny tilkomne Barbermestere med 150 Rbd. hver, indtil Gælden var
betalt; løvrigt foreslog Møller, at Afgiften forblev staaende og at den
for Fremtiden maatte tilfalde Lavets Kasse, og grundlægges som en
Fond for trængende Enker.
Sluttelig mente han, hvis hans Plan vandt Magistratens Bifald,
at Frimesterret ikke mere maatte kunne erhverves. Lavet skulde
sortere under Bestyrelse af Oldermanden og Bisidderne og Magistraten
havde saaledes ikke andet med dette at gøre end at resolvere paa
Ansøgninger og meddele Borgerskab. Alle Processer om Folkehold
og deslige vilde for Fremtiden bortfalde.
»Svendeeksamen burde afskaffes, men i dens Sted foretages en
Svendeprøve i Overværelse af Oldermanden og Bisidderne, uden
Magistratsmedlem og uden Stadsfysikus.
Med Hensyn til Borgerskabsgebyret for de unge Mestere, da
maatte han bede Magistraten at betænke, at Flertallet af disse er ufor
muende, hvorfor Gebyret gerne skulde ansættes saa lavt som muligt.«
Hvilket Svar Amtet har modtaget paa denne Ansøgning skal
lades usagt, Kendsgærningen viser, at der ingen Forandring skete i
de bestaaende Forhold. Frimesterinstitutionen ophævedes ikke og
Lavet forblev uanfægtet indtil Lov af 29. Dec. 1857 fældede det,
saavel som alle andre Lav.