296 / 372
BARBER- OG FRISØRFORENINGEN
AF 25. FEBRUAR 1861.
ed Lov om Haandværks- og Fabriksdrift m. m. af 29.
Dec. 1857 (Næringsloven) skete der en mægtig For
andring i de bestaaende Næringsforhold. Baand løs
nedes, der tidligere havde strammet, og i skarp Mod
sætning til før indførtes der en forholdsvis udstrakt
Næringsfrihed. Det stod nu frit for enhver, som opfyldte visse borger
lige Betingelser, at ernære sig ikke blot af sin egen lærte men af
hvilken som helst anden Profession, paa hvilken der endnu ikke var
bunden Næring, som f. Eks. Skorstensfejer, kun imod at løse Bor
gerskab. Dette kunde tilmed ikke nægtes nogen Mand, der var myn
dig, havde Indfødsret, ikke var straffet paa Æren eller fallit. Han
behøvede nu ikke længer at tilkøbe sig en Plads i Amtsmesternes
Række, og betale denne med en højt opskruet Pris, ejheller som
Frimesterne, at maatte andrage paa Bevilling og Bet til at holde
Svende. Hans Ret til at ernære sig som Mester var nu ikke heller
gjort afhængig af en Mesterprøves Aflæggelse.
Han kunde oplære
Drenge og gøre disse til Svende, og han kunde holde saa mange af
disse, som han havde Brug for. Revolutionen var betydningsfuld
og indgribende, i intet andet Fag mere end i Barberfaget. En hel
Stand, Amtskirurgernes, gled ud af Tilværelsen, Lægebarberen for
svandt, Skægrageren blev tilbage. For dennes Skyld saa Loven af
30. Jan. 1861 Lyset, »Lov angaaende Barbernæringen samt om Ad
gang til at aarelade og kopsætte«. Denne Lov blev Afløser for de
177 Aar gamle Lavsartikler af 1684, himmelvid forskellig fra disse.
Den traadte i Kraft samme Dag, som Lavet endelig opløstes 1. Jan. 1862.