33 / 433
26
Ånden Behandling.
% s $ m *
n
I Dage og Uger, i Maaneder trende
Finansudvalget flæbte og fled.
Lidt længe det vared, det maa man bekjende;
Nu fik det omfider for faa vidt en Ende
Faa fin ihærdige Virkfomhed.
Naar hver en Regnikabspoft lkal bedømmes,
Naar vendes og drejes ikal hver en Hvid,
Naar al Ting lkal gjøres og intet forfømmes,
Bør det alligevel højlig berømmes,
A t ikke det bruger hertil et Aars Tid.
Til 2den Behandling man kom, hvorefter
Snart følger en 3die, hvor Tinget ret
Udfolde kan fine ftore Kræfter
A f Engletunger og Afenskjæfter
Til Gavn for det næfte Finansaars Budget.
Sligt trænges der til; thi Udbyttet af 2den
Behandling er hidtil lidt ferflet og tyndt,
Ferikt, fom det Vand, der løber til Stranden,
Og tyndt, fom Smørret hos Embedsmanden,
Hvis Lønningsforbedring er langt fra begyndt.
Debatten udi vort Folkekammer
Skred ind i det faakaldte faglige Spo r;
Om Tolden, fom Statens Kasfer annammer,
Om Poitvæfen, Taxten for Telegrammer
Faldt der en Hoben bevingede Ord.
Dog Tak
væ re ScHANDORPH,
faa fik Diskusfionen
En Dag lidt mere æfthetiik Moment.
— Fra begge Sider man vejed’ Perfonen,
Hans Smag og Talenter, og faa gik Ballonen,
Men revned’ dog ikke — han blev erkjendt.
B
e r g
har i Sch
ANDORPIi
opdaget en
GRUNDTVIG,
O g W
in t h e r
ham hylefed Tom Videnfkabsmand.
SCHANDORPH
Og
GRUNDTVIG
1
— Nu det gjør
os ondt, vi
Havde ej troet, at det faadan løb rundt i
Venftres æfthetiike Sans og P'orftand.
A t
SCHANDOPH
har hudflettet
G R U N D T V IG S
Principper.
E r flet
ikke
her
k om m e t B
e r g
paa tvers.
Man fkulde dog tro, at hvert Lighedspunkt glipper,
Undtagen — jo flop, det af Pennen os flipper,
A t
SCHANDORPH
har ogfaa gjort knudrede Vers,
Desuden var
TANG
paa fin Ven og Fælle
Hr.
FTSCHER
og Højikoletilfynet vred:
— Det var et Slag «Stavnsbaand», lom pasfed*
for Trælle,
Og kun til Fordærv for den finanfielle
Side af Højikolens Virkfomhed.
For Reften knap længe Vaabnene hviler,
Thi Freden er næppe at lide paa:
Hos fomme der fmedes nok Tordenkiler
Og opfamles brugte Hulprojektiler,
Hvis Sprængfats er heldigvis faa fom faa.
Ijoløcr &sm
(©luftet.)
5te 2l l t , 6te tøcette,
fjiundj, to. ©f agbo, 4re, Sfeeber.
to. © f a g b o. £orer 3 toel ihnber?! geltjfriget ffat toccre: Per
Caudi. Jptocm 3 treffer ubi fort Hiole, |tal åjiøbe^xteb. 3?aar»ifaa
bar maSfacmet be fiefte Pib og bito paa (datoen, {faf tot forma
litet belepre SRegenjjen, "btoilfen toi ubi ^aft faub erobre, tbi
jeg troer itfe, be formebelft fUtangel af {fSrotoiant ffal funtte
bolbe en 23elet)ring ub i 24 ¿Timer, ©ee ber feer jeg fpundj.
■&ep fpuridj! bu femmer ret beleptigt for at commendere ben
boprc gloto- Det er toel gjort af
big, atbubflr t<lSet ©tøbler
paa, tbi toi fommer i Dag at gaae ubi ’Jfomantifer-Slfob otoer
knæerne. £an ffat toibe,
bet er at fijere fpolger bon
©tagbo.
23 undj. Den Sfarf maa iffe fienbe herren, eb belier b^e bort
tale om ©»rom ©o.
to. © f a g b o . fftep »ift; ep b^Hf* om bet ©lag toeb .^efieboef.
3D?cnban ffal ittben fort. Ditto lære at fienbe mig. 3eg funbe toel
febre barn ub alleene, men la partie non est egalt. Det er
mig ep beHet nof ; tbi jeg bil øbelcegge barn mob biw3 Sil*
bengere og DtlbengerS Dilbengerc, ja ben bfk $er ©aubiffe
Republiqne. Det er jo uærligt, chavni! at faaban Sari, en
Philosophus, en Grammaticus, en Pedantus, tør unbcrftaa
fig a t --------
lp uncb. 2ld) ferien itore fig iffe faa meget, bet er iffe
Umagen toærb. SJten ber feer jeg ©djanborpb fomme græbenbe.
© c e n e 7.
». © t a g b o , © d) anborpb, Slund) (4re Søeber).
©di an borpb. 21
a
tutn Sipgg, mit§otoeb, mine
©fufbre, mine 2ljle, mit beleSegcnte, miriJfrop, mit arme Corpus.
{pund), ^ptoab er paa gcerbe, ©cbanborpb.
©dj anborpb-
Det ffat 3 ftraj faae at toibe.
2?efer
£anfen meb ben belé 5)iecenfccnU2lvmee er itbi ©etoebr.
2ldj
min 'Jfpgg! ad) mit §otoeb!
b. ©f a g bo. Det fanb iffe bare mueligt. Du bflber
feet galt. £toor ffuibe b‘W brifte fig til at gaae offenftbemang ?