194
St. Jørgens Mark, Solbjerg By og Nyby Ladegaard
blev anlagt. Kgl. Kapelmusikus Ghr. Gantzel, der havde
søgt om en Mølleplads »mellem Acciseboden og Konge
vejen til Prinsessernes Gaard« og var født her — en Peder
Gantzel boede uden Vesterport 1639 — fik 4. Jun i 16732)
P ladsen mellem Volden (T renchementet) og den Grøft,
der løb 42 Alen inden for (vel for Afvandingens Skyld) i
hele Voldens Længde. Grunden havde Facade til Vester
brogade og laa langs Rosenaaen til GI. Kongevejen. Det
er der, Meldahls Jernstøberi senere var. Gantzels Børn
solgte fø rst Møllen 1724. Eskildsens Grund h a r sikkert
ikke om fattet den, Gantzel fik. Denne h a r været selve
Fæstningsterrænet.
Den 28. Maj 1670 fik en Mikkel Schultz derimod Kon
cession p aa en Mølle p aa Eskildsens Grund, og 12. Juli
1663 havde en Mikkel Bødker faaet en lignende Kon
cession h e r1). Men de h a r vel købt Møllepladserne dels af
Eskildsens Arvinger dels af Byen.
10. DET GAMLE AFLØB FRA SØEN.
Om Jo rderne p aa den vestre Side af Afløbet fra St.
Jørgenssø (Stenosgade) hø re r vi saa tidligt som 8. Sept.
15722), da Borgmester
Marcus Hes
fik Arvefæstebrev
p aa Grunden her, hvor h an havde an lag t en F iskepark
»sønden for St. Jørgens Stenbro, næst Vesten op til og
udenfo r St. Jørgens Vejrmølle«. Møllen h a r altsaa ligget
mellem St. Jø rgensgaards Mark og Afløbet fra Søen. Mu
ligt h a r den en T id været Vandmølle, saaledes at St.
Jørgenssø oprindelig er dens Mølledam. 1432 pan tsæ tte r
Arild Klemmensen, Degn i L inkøping, til F ru e K irke en
Vandmølle med Møllested »næst ved S tranden uden
Vestre Po rt ved Byen«. Hans to Brødre, den ene Dekan
i København, den anden K annik i Roskilde, m edund er
9 K. D. VI, 4/e 1673 og 12/s 1672.
2)
K. D. V, 12/7 1669 og 28/s 1670.
s) K. D. I, 8/9 1572.