432 / 633
4 2 2
De første Cigarer i København
til Chefen, Oberstløjtnant C. S. von Suckow, og med
Rapporten fulgte Stridens Æble, Niels Christian Hansens
Pibe. Sagen gik videre til Politimesteren og til Borgmeste
ren, og Resultatet blev, at Niels Christian Hansen maatte
bøde 3 Mk. til de fattige og tage sine Udtryk tilbage, hvor
efter hans kære Pibe blev ham tilbageleveret.
Dette skete den 22de April, og samme Dag opsloges
en Plakat paa Raadhuset saalydende:
Ingen maae med antændt Tobakspibe gaae en P ost eller
Vagt forbi her i Staden under Straf og offentlig Tiltale.
Ribe Raadstue den 22de April 1809.
Magistraten.
Og for at den velvise Øvrigheds Paabud kunde blive
bekendtgjort for alle Byens Borgere, blev den Ribe Bys
offentlige Trommeslager beordret til straks at »om-
tromme« Plakatens Indhold, saa at alle og enhver vidste,
hvad de udsatte sig for, hvis de ikke »stak Piben ind«,
naar de passerede en Skildvagt.
Siden Cigarerne i 1805 for første Gang (saavidt det
da kan ses) dukker op i København, havde de vundet
mere og mere Indpas, og det var kun et Tidsspørgsmaal,
hvornaar den første københavnske Tobaksfabrikør, som
man kaldte det i sin Tid, skulde begynde at rulle Cigarer
og skabe en indenlandsk Industri. Forfatteren, Redaktør
P. Eliassen1) mener, at den danske Cigarindustri i
Aaret 1913 kunde fejre sit Hundredaars-Jubilæum. Ved
Undersøgelse i Rigsarkivet, hævder han, viser det sig
nemlig, at der i Aaret 1813 for første Gang er meddelt
Privilegium paa Anlæg og Drift af en Cigarfabrik. P.
Eliassen tilføjer, at det var en »borgerlig Artillerist«, Jens
Sørensen, som fik dette Privilegium. Det eneste positivt
rigtige i disse to Meddelelser er, at Jens Sørensen er den
b P. Eliassen: Tobakken i Danmark, Bidrag til den danske
Tobaksindustris og Tobaksdyrknings Historie.
Ledsaget af nogle
Erindringer og Optegnelser af S. W. Bruun. Kolding 1912, Pag. 37.