510 / 633
500
Den murede Galges Plads paa Vester Fælled
udsat for al Slags Vejr, og den maatte gentagende
Gange repareres. Det skete f. Ex. 1720.
Dette Rettersted var Byens Rettersted, men 1749 blev det
tillige Rettersted for Hof- og Borgretten; den sidste var
en Underret, som var Værneting for de ringere konge
lige Betjente paa Slottene. Garnisonens Rettersted udenfor
Østerport blev 1779 nedlagt, og Exekutionerne henviste
til Retterstedet paa Vester Fælled. Sagen var, at Interes
senterne i det nye Kalkværk besværede sig over at have
den gamle brøstfældige Galge staaende nær ved det af
dem opførte Vaaningshus, og den Besværing var det, som
blev taget til Følge. Men 1792 fandt Kongen for godt, at
Retterstedet paa Vester Fælled skulde forlægges et andet
Sted hen, og Magistraten anviste hertil Slagtervænget
udenfor Østerport. Omtrent paa den gamle Plads blev
det saa indrettet »med Indkørsel fra Vejen, som løber
til den nye Kalkfabrik«. Den kgl. Resolution ender med
Befaling til Magistraten om at foranstalte det hidtil
brugte Rettersted ryddeliggjort m. m.
Ved Aarhundredets Udgang var Vester Fælled saa be-
. friet for dette uhyggelige Værk.
Nogle Aar efter at Retterstedet paa Vester Fælled var
flyttet fra Fælleden, nedsatte Kongen en Kommission,
som skulde skaffe Midler navnlig til Betaling af de
Grunde, som maatte indkøbes for at faa Byens Gader
udvidede. Under denne Kommission henlagdes bl. a. de
ubebyggede Grunde, ogsaa de længere bortliggende Væn
ger og Fælleder, deriblandt Vester Fælled. De store Area
ler udparcellerede man og solgte Parcellerne ved offent
lig Auktion. Saaledes gik det ogsaa med nogle Lodder
af Vester Fælled, og denne Virksomhed interesserer os,
thi derved kom de Dele af Vester Fælled, hvorom denne
Artikel handler, paa private Hænder. Nu begyndte Be
byggelsen derude med Anlæggelse af Haver og med Be
plantninger. Stedet fik et smukt Fysiognomi. Paa et