172 / 292
rettige cn <5nfe ctfcr ^ige, iffe tjcfler tvenbe ©ørn 5&ue«
folf — naar tøffe ere frijTe 09 ftcerfe — til at giøre gcc,
bring paa Øtatené SSiftanb.
SDifle cre vore 'Sanfer om tie »igtigffe jjinbringer,
(jvorfor Snbretningtr til bc §attigeé $orførgelfe iffe [jtøi
til t)o
<5
06 l)ave giort ben tilftgtebe Sfyfte.
3 Utstigt fatt
bet iffe ncegteé, at meget er anvenbt, ogfaa iffe (ibet ub»
rettet til ben trcengenbe
9
Ji?nne(FeflafTe« ©cbfle, og Der ec
K l ingen ‘Svivl om, at man i Jpooebfagcn 6ør gaae frem
efter ben lagte ‘p lan , ba eller« maitgé giorte S&efnfiningec
fclcue albeleé frugteéløfe, og Erfaring Ijar lært »eb mange
SJeiligljeber, at intet er forbotrveligere, enb naar øelvftogi
ffa& og 3tye()cbeft)ge ibelig »il venbe op og neb paa alt.
Om $orførgningé
•
2Jnflalterne i bettc ©ogn Ijave t>{
intct i øcerbelcélieb at melbe, Da bet efterftaoenbe 9t?git«
ffa6 berom giver ftotflaring, ^un bette tulle vi onmerfe,
at trangen til i?tuiél»e afvigte (Sfteraar opforbrebe oé til
at inOrette afle @t«ber i ‘
2
(r
6
eib
56
ufet/ foni bertil funbe
være ticnlige, til ©oeliger for be fattige, fjuorveb nogle
®g tpve l)erfot>er fif Jt>uuéli)e.
2)cn nærmere (gfterrett
tting tjerom »il finbeg i næffe 2{aré
9
tegn|?ab, ba
9
tcgmn<
gerne over Omfofrninger enbttu iffe »eb betteé ølutmng
»are inbfomne*
aflægge »i ben flMbige 'Jafftgelfe til alle bem,
fom ()ave unberfløttet ^ogneté ‘2ir6eibé >2fn(lalt eller paa
anbrc føfaaber ifjufommet og veberqvæget De fattige.
53
i
ubfcebe oé frembeleé ?0?enig[)cbené
9
)nbefl 03 ©ijlanb i
»ore veimcente
9
&e|lrc?Mfer for at (remme be i&lan&t oi
værenbe
5
rængcnbe$ S3el.
StinitatiS ‘Pleie *ftommiéfton,
ben aobe^pril 1796.
€ £olft.
£•
SMer.
3
- S. ^atuian.
S. ^BitiSlero.