139 / 209
Ryttere, A s c h e b e r g s eget Rytterregiment og 1 Eskadron a f G o r g a s
Dragoner, alle tilfods, og endelig under B a n é r s direkte Kommando
den ligeledes 4 Eskadroner stærke Reserve, bestaaende af B a n é r s
eget og B o r n e m a n n s Regiment Ryttere. Angrebspunktet var tyde
lig betegnet ved følgende, temmelig ordtro gjengivne Ordre til de 2
a f Avantgardens Førere:
»Carl Gustaf, med Guds Naade S vears, Venders og Gøters
Konge, Storfyrste udi Finland, anbefaler Oberstløjtnanterne Lenzmann
og Fittinghof, at de, saasnart Oberstløjtnant Stahl med sine Kom
manderede er ankommen forbi Ravelinen, som ligger paa den venstre
Haand for Bolværket ved Kastellet, strax derpaa følge med deres
Medhavende, ladende Ravelinen ligge paa deres højre Side imod den
lange Face, som er paa det halve Bolværk, og ser til, at de kan an
bringe deres Materialia, som de har hos sig, og søger at erobre det
og at forjage Fjenden, gjøre deres Flid for at holde Stand og at
bevare sig, indtil de faar videre Ordre, hvad de skal gjøre. Og om
end saa skete, at de 1 eller 2 Gange maatte blive afslagne, de derfor
dog ikke lader af, førend de fuldkommelig har bragt det i deres
Magt. Imidlertid flittig advarer General Bannier, hvorledes de finder
Fjenden for sig. Udgangen herpaa stiller Hs. Majestæt under deres
gode og forsigtige Anførsel, saa og under deres og deres medhavende
Officerers store Tapperhed. Forsikrende dem altid om sin kongelige
Yndest og Naade.
Til videre Bekræftelse er denne nærværende
Ordre underskreven med Hs. Majestæts egen Haand og med ordinære
Signet forseglet. Givet udi Lejren ved Brandsøe [Brønshøj] den 8de
Februar 1659. Carl Gustaf.«
Banér førte imidlertid ikke sine Tropper frem mod det opgivne
Maal med samme nøjagtige Sikkerhed som Kongen sine. I den
mørke Nat forfejlede han Vejen og kom for langt tilhøjre, saa at han
istedetfor at angribe den forholdsvis svage halve Bastion, der sluttede
sig til Kastelsbefæstningen, tørnede imod Runde Kirkes Bastion og
Møllebastionen. Men, da de vare ankomne her, gik Svenskerne uden
Betænkning frem til Storm med samme glimrende Tapperhed som
deres Kammerater paa Slotsholmssiden.
STORMEN PAA KJØBENHAVN.
1 2 7