152 / 209
140
FYEN S G JENEROBRING
1 6 5 9
.
B r e d a l , foretog den brandenborgske Generalløjtnant, Hertug Johan
Georg a f Anhalt, den 4de December en Baadovergang fra Sundeved
og fik den 10de December efter Erobringen a f Sønderborg og
Nordborg Slotte hele Øen i sin Magt.
Angrebet paa Sønderborg
Slot den 8de December kostede jo desværre den tapre Bredal Livet.
Mod Slutningen a f Aaret overskredes den nørrejydske Grænse
— den sidste Begivenhed var Polakkernes Storm paa Koldinghus
den 24de December, ved hvilken Lejlighed det mægtige Slotstaarn *),
hvor Svenskerne havde et Krudtoplag, sprængtes — og Hærene gik
nu i Vinterkvarter: de Brandenborgske om R ibe, hvor Kurfyrsten
ankom den 23de December og tog Hovedkvarter, de Polske om
Kolding og de Kejserlige om Pladerslev2). I Februar 1659 begyndte
Hæren at bryde op paany, og ved Maanedens Slutning, da Kur
fyrsten for nogen Tid tog Hovedkvarter i V iborg, var Nørrejylland
gjengivet til den danske Krone — dog med Undtagelse a f Fæ st
ningen Fredericia, som man ikke ret dristede sig til at angribe.
Koi t elter ankom den fra Stormen paa Kjøbenhavn for sit tapre
Forsvar a f Vestfronten berømte Generalløjtnant C l a u s A h l e f e l d t
til Aalborg for paa Kongens Vegne at tage Landet i Besiddelse og
ordne Forholdene. Plan skulde tillige sætte sig i Forbindelse med
Kurfyrsten og a f al Magt drive p a a, at den forbundne Piær gjorde
*) D e t saak ald te K jæ m p elaarn p aa K o ld in g h u s e r b y g g e t a f C hristian IV . D et var
76 F o d h ø jt, 24 F o d b re d t o g h avde i sine H jø rn e fire 7 F o d h ø je S an d
stens F ig u re r, d e r frem viste h v e r sit V aa b en sk jo ld , n em lig H a n n i b a l d et
d an sk e, S c i p i o d et n o rsk e, H e k t o r d et jy d sk e og H e r k u l e s de tre K ro n er.
E n P o lak , d e r var Ø jenvidne til B eg iv en h ed en , fo rtæ ller, at d a T a a rn e t sp ræ n gtes,
blev d e , som b efa n d t sig p aa d e t, »kastede saa h ø jt m od S k y e rn e , at m an tabte
dem af Syne o g først fik Ø je p aa dem , da de k om tilb ag e o g som F rø e r sty rted e
n ed i S lotssøen«.
) P o la k k e rn e g jo rd e sig u n d e r d ette O p h o ld ilde b ery g te d e for d eres R ovlyst og
G ru so m h ed o g h av d e i d et H ele et slet L ov p aa sig. E n K vin d e fra S ø n d erjy llan d , d er
om V in teren var i B esø g p aa F yen, læ gg es d er saaledes følg end e O rd i M u n d e n :
»I
G od tfolk h e r i F y en ere n u flux b ed re farn e en d vi A n d re i H o lsten o g
Jy lla n d .
i hi I k an la n g t fre d e lig e re o g b ed re om gaas m ed L an d sen s F jen d er
en d vi m ed L an d sen s B esk jæ rm ere.
N aa r S ven sken faar h os E d e r sit D ep u tat,
saa la d e r h an sig n øje o g b e g e g n e r E d e r ik k e m ed n o g en h aa rd M ed fart og
O verlast. M en h v o rled e s de frem m ed e A ux iliæ r-F o lk , som v o r K o n g es A llie re d e
have sen d t h e r ind i R ig e t, og i S æ rd elesh ed h in e fo rb a n d e d e P o la k k e r, h old e
H u s hos os, d et m aa G ud forb arm e sig over.«