173 / 209
falede Schack anlagt en forskanset Lejr for en stærk Avantgarde ved
Kjerteminde og lod Hovedstyrken gaa i Kantonnement paa Hinds
holm.
Eberstein sendte han ved en hurtigsejlende Kaper Bud
om, at han havde iværksat Landgangen; han anmodede tillige
Eberstein om, hvis han ikke allerede var kommen over, da at
overlade ham de tidligere omtalte 2000 Ryttere og 200 Dragonér.
Istedetfor til Vejle, som Aftalen maa have været i Eckernførde, ønskede
han disse sendte til Horsens, hvor Indskibningsforholdene vare bedre.
I Anledning heraf afgik de Ruyter og Bjelke nogle Dage efter med
Transportskibe til den jydske Kyst.
F ra Kjerteminde droge de slagne Svenske ad Nyborg til og tog
Stilling paa Skalkenbjerg ved Landsbyen Skalkendrup; da de imidlertid
mærkede, at Schack ikke fulgte efter, men havde slaaet Lejr, for
andrede de deres Plan og gik i Ilmarsch over Flødstrup, Skovsbo og
Hundslev til Ulriksholm, hvor de ankom den 2den November i den
Hensigt næste D ag at overfalde den danske Lejr ved Kjerteminde.
Paa en eller anden Maade havde imidlertid Po u l B a g g e r , residerende
Kapellan i Kjølstrup, senere Præst og Provst, faaet Nys om deres
Forsæt, og han var ikke sen med, saasnart Mørket faldt paa Natten
mellem den 2den og 3die November, a f »patriotisk Affektion, uden
præstelig Habit« — som han udtrykker sig — at ile til Schacks
Hovedkvarter med sin vigtige Nyhed1). Da Svenskerne ved Daggry
ankom nord for Kjertinge Nor og vilde bryde frem fra Bakkepartiet
»Lodne Høj«, bleve de derfor overraskede ved at finde det danske
Korps staaende i Kampstilling ved Drigstrup og Kjærby. De trak sig
under disse Omstændigheder uden Sværdslag tilbage til Munkebo,
hvor de forskansede sig og lod Kirkegaarden indrette til Reduit.
Rygtet om, at Eberstein var landet i Vestfyen, gjorde dem fra
nu af meget vaklende i deres Optræden og skræmmede dem snart
fra Munkebo-Stillingen. Den 7de November blev denne saa, med
FYEN S GJENEROBRING
1 6 5 9
.
1 6 1
O D a d en brav e B ag g er — en S ønnesøn a f den b erø m te O dense K jø b m an d O lu f
B ag g er (B ager) — vendte tilbag e til K jø lstru p , havde S ven skern e hæ vnet sig ved
i B und og G ru n d at u d p ly n d re P ræ steg aard en, saa at h an b o g stav elig intet A nd et
ejed e en d de gam le K læ d er, h an var g aaet til K jertem in d e i. F re d e rik I II be
lø n n ed e h an s F æ rd ved A aret efter at tildele ham A g ed ru p Sogns K orn tien d e.
S. A. Sørensen.
II