144 / 207
S T E F F E N L I N V A L D
landsbyer bevares?«, civilingeniør Poul K . Lyager redegjorde for
spørgsmålet »Er en bevaring af den gamle bebyggelse forenelig med
Storkøbenhavns trafikale problemer?«, og rækken afsluttedes med et
foredrag af stadsingeniør Poul Vedel om »Fremtidens København«.
Mindre artikler om museet og dets udstillinger er blevet udsendt
til dagspressen, distriktsblade og fagblade, og desuden har museets
inspektør i tidsskriftet »Bygge og Bo« skrevet to længere artikler
om museets samling af stenskilte og om de københavnske gade
døres stilhistoriske udvikling.
Bymuseet har i 196 1/62 været besøgt af 5 1.0 17 personer, deraf
25.477 betalende; henved 300 har studeret i dets billedarkiv, og
1.734 genstande og billeder har været udlånt til studiebrug og
reproduktion.
Ude i byen har museet fotograferet og ladet opmåle de ejen
domme, der er blevet nedrevet og ombygget, og en række udgrav
ninger - især i den indre by - er blevet tilset og undersøgt. Således
i det såkaldte saneringskvarter, på Kongens Nytorv og på Chri
stianshavn, hvor museet i arkitekten Philip de Langes bekendte
hus bag kommuneskolen i Prinsessegade ved udgravninger stødte
på forme og skår af kgl. porcelæn fra omkring 1800. Den kgl.
Porcelænsfabrik viste sig meget interesseret i dette fund, da man
ikke tidligere havde været vidende om, at dette hus havde tilhørt
fabrikken —endsige at der havde været ovne opstillet i det.
Blandt Bymuseets nyerhvervelser må først og fremmest nævnes
et interessant maleri, der forestiller Christianshavns Torv i 1860’-
erne. Det er malt af Niels Bredal (1841-88) og er muligvis iden
tisk med det maleri, han 1867 udstillede på Charlottenborg under
titlen: »Gadeparti på Christianshavn«. Det er i øvrigt gengivet i
F. Hendriksens bog: »Kjøbenhavnske Billeder«, III, 1926. Motivet
har stor topografisk betydning, især fordi antallet af ældre billeder
fra Christianshavn er forsvindende lille. Ikke blot giver det et ind-
144