DANMARK
Indledning.
Kongeriget Danmark
bestaar foruden af det egenlige H oved land
(693 □ M il, 1,784,741 Indb.) af B ila n d en e: F æ r ø e r n e (24 □ M il, 9992 Indb.),
I s la n d (1850 □ M il, 69,763 Indb.), G r ø n la n d (9,615 indfødte Indb. og om tr.
300 Evropæ ere) og d e d a n s k - v e s t in d i s k e Ø er (6 □ M il, 37,821 Indb.).
D et egenlige K o n g e r ig e D a n m a r k falder i to A fdelinger, Ø e r n e (235
□ M il, 996,622 Indb.) og J y ll a n d (458 □ M il, 788,119 Indb.). M ellem sine
69 K jøhstæ der, hvoraf 36 ligge paa Ø erne og 33 i Jylland, har L andet foruden
K j ø h e n h a v n , der m ed 181,291 Indb. staar langt over alle de andre, kun 5
B yer paa over 10,000 Indb. hver (O d e n s e 16,970; A a r h u s 15,025; A a lb o r g
11,721; R a n d e r s 11,354; H o r s e n s 10,501). D en største D el (over ’/.) af B e
folkningen lever paa L andet (1,367,151 m od 417,590).
N æ sten H alvdelen (788,735) har sit O phold af J o r d b r u g ; om trent Vs
(373,096) af Produkters Foræ dling eller Forarbejdning (I n d u s tr i) ; henved
V«
(280,595) er A rbejdsfolk (D a g le je r e ) ; om trent ‘/^o (97,814) lever af H a n d e l;
om trent ‘/.o (46,859) lever af S ø e n . H vad sæ rligt de 373,096 Ind ivider angaar,
der leve af Ind ustri, er der m ellem dem 88,575 H ovedpersoner m ed 50,393
M edhjælpere. Principaler, F abrikejere og M estere regnes som H ovedpersoner,
K ontorbetjente, Svende, D renge og faste F olk som M edhjælpere. A f H oved
personerne virker omtr. '/s (29,458) m ed over s/s af M edhjælperne (32,535) i
K jøbstæ derne; 59,117 H . (2/s) m ed kun 17,858 M. (2/s) paa L andet. I Jylland
lever 36,419 H . m ed 13,808 M. og paa Øerne 52,156 H . m ed 36,585 M ., hvoraf
11,886 H . m ed 14,686 M. i K jøhenhavn. H vad der hertillands m aa kaldes Stor
in d u stri, har altsaa Sæde i K jøbstæ derne og da fortrinsvis paa Øerne. N aar
Syerskerne (17,894 H . m ed 729 M.) fradrages, spiller K vinden kun en m indre
R o lle; af H ovedpersonernes og M edhjælpernes sam lede A ntal er ikke fuldt 4
pCt. K vinder (3,846 H . 1302 M.).
E fter sidste F olk etæ llin g (Febr. 1870) synes den af Industri levend e B efolk
ning i T ilbagegang; m edens den nem lig 1860 udgjorde 216 pro M ille, var den
i 1870 kun 209 pro M ille af Landets sam lede B efolk n in g, h vilket — hvis det
virk eligt forholdt sig saaledes — vild e være af saa m eget større B etydning,
som Ophøret af F ortiden s L avsvæ sen og Indførelsen af tilnæ rm elsesvis fuld
N æ ringsfrihed indtraadte i dette Tidsrum . L o v e n a f 2 9 d e D e c b r . 1857 om
H a a n d v æ r k s - o g F a b r ik s d r i f t s a m t H a n d e l o g B e v æ r t n in g m. m.
traadte væ senligt i Kraft den 1ste Januar 1862. D en antydede T ilbagegang er
dog kun tilsyneladende. D en stadigt voxen de A nvendelse af M askiner gjør,
at F lere og F lere af dem , der have deres Ophold i Industriens T jeneste, fra
at være faste Arbejdere gaa over i A rbejdsfolkenes K la sse, og falde derved
udenfor »Industridrivende«, m en en stor D el af Gruppen »Arbejdsfolk« bør da
opføres som levende af Industri; R esten lever for største D elen af Jordbrug.
D aglejergruppen er fra 1860 til 1870 stegen fra 151 til 159 pro M ille af B efolk
ningen (sam tidigt er ogsaa de H andlendes A ntal steget fra 48 til 54 pro M ille).
At Ind ustrien, som an tydet, har udviklet sig i R etning af Storindustri, sees
ogsaa deraf, at m edens der for h ele L andet i 1860 regnedes 51 M edhjælpere
paa 100 H ovedpersoner, regnes der nu 57. I K jøhenhavn regnes der 124
M edhjælpere paa 100 H ovedpersoner. — Desværre m angler der M ateriale til