129 / 366
10
Danmark.
K la s s e 4 .
A rkæ o lo g isk e G je n s ta n d e , d e r g iv e B id ra g t i l O p ly sn in g
om A rb e jd e ts H is to rie .
N a tio n a ld r a g te r og lig n e n d e
G je n s ta n d e , d e r v ise B e fo lk n in g e n s L e v e v is og A rb e jd s-
m aade.
K jendskab til Landets første B eboere er væ senligt opnaaet ved Jordfund
(K jøkkenm øddinger, M ose- og Gravfund). I den æ ldste Tid ( S te n a ld e r e n )
kjendtes kun raa Sten- og B enredskaber sam t plum pe L erkar, først sen ere, i
B r o n c e a ld e r e n (fra om trent 1000 Aar før K risti F ød sel til om trent 200 Aar
efter K risti F ødsel) optræder M etaller: B ronce (en B lan din g af K obber og
Tin) sam t Guld. Paa den Tid forstod m an her i L andet at støbe M etaller
sam t at væ ve. E fter B roncealderen kom J e r n a ld e r e n , der gaar h elt ned
i den historisk e T id, og i hvilken der spores en stærk rom ersk Indvirkning.
I denne T id komm er Jern, Sølv, Glas og Skrift (Runer) i Brug.
I den æ ldste Tid var Kam p den frie M ands H ovedbeskjæ ftigelse; Jordbrug
og Haandvæ rksByssel var væ senlig T ræ llegjerning. E fterhaanden som Sæderne
form ildedes (K ristendom m ensIndførelse) arbejdedeH aandvæ rksklassen sig opad.
I B egynd elsen var det for dens M edlemm er nødvendigt at slutte sig samm en
til indbyrdes B esk yttelse, og herved frem kom de saakaldte G ild e r , der efter
haanden voxed e saa betydeligt i M agt, at Staten ofte satte sig til Opgave at
fortræ nge dem ; de vedb lev im idlertid, og fra dem udgik de senere Tiders
L a v s v æ s e n . — O prindeligt blev al Industri dreven haandv.ærksmæssigt; den
enk elte M ester havde kun 2 å 3 Arbejdere (flere L av forbød at have flere),
og saaledes vedb lev det, id et K unst og H aandvæ rk gik H aand i H aand, in d til
efter E nevoldsm agtens Indførelse (1660). E fter den T id søgte K ongem agten
for at forøge sin A n seelse og sine Indtæ gter at tage Industriens L edelse i
sin H aand; ved E nerettigheder, Gaver, L aan, Indførselsforbud og T oldbegun
stigelser søgte den at frem hjælpe den , m en F orsøget m islykkedes. L andet
forarm edes under E nevold sregim entet og derm ed ogsaa de Industridrivende,
K unst og H aandvæ rk ad sk iltes, og først efter at Statens Form ynderskab ind
i dette H undredaar var ophørt, begyndte Industrien at hæve sig igjen for
stærkere og stærkere at gaa henim od en egen lig F abriksudvikling. I A aret
1784 kom den første Dam pm askine her til L and et, 1839 var her 23 F abriks
dam pm askiner, nu ere de her i H undredevis; 1817 kom det første D am pskib i
Gang herhjem m e, 1839 havde L andet 8 D am pskibe, i 1871 87; 1847 aabnedes
den første Jernvej her (K jøbenhavn-R oskilde).
H vad angaar A gerbruget har det først taget O psving efter Stavnsbaan-
dets L øsn in g (Forordn. 20. Juni 1788), og det i 1769 stiftede k g l. d a n s k e
L a n d h u s h o ld n in g s s e ls k a b har paa dette Omraade virket overm aade
M eget. 1770 prøvedes paa dets F oranstaltnin g første Gang Svingploven her i
L an d et, der derpaa efterhaanden h elt fortrængte den tidligere enebrugte
plum pe H julplov. Senere er Svensk-H arven, Saa-, K aste-, R ense- og Tærske
m askiner kom ne til. D ræ ning (R ørlæ gning) er begyndt her om trent 1850.
L andets Folkedragter forsvinde mere og mere.
49 A r t ille r ie t , T ø jh u s a fd e lin g e n .
Arkæologiske Gjen
stande, der oplyse om Haandvaabnenes historiske Ud
vikling fra Krudtets Anvendelse til nuværende Tid.
50 B e r g s ø e , S . A ., A n d ig a a r d , I la n d e r s.
En gammel
Hjulplov.