210 / 366
Klasse 12. Maskiner og Redskaber.
9 1
1759 R ø r b y e , A . V .,
Civilingeniør og Gartner,
R o s k ild e .
Tegning af en Rednings-Kajak.
1760
S ta a h l, T . D . V .,
Skibsbj^gger,
K jø b e n h a v n .
Tegninger
og Modeller til et Barkskib (ca. 400 Tons), et Jerndamp
skib (ca. 1000 Tons) og et Lystfartøj.
K lasse 13.
M alm e o g M in e r a lie r .
K em is k e og fa r m a c e u tis k e F a
b r ik a te r . C em en t. Gj ø d n in g s s to ffe r . F a r v e s to ffe r . B e
ly s n in g s m id le r , T æ lle , V o x , O lie r , Sæ be og P a rfum e r.
A f M alm e og M ineralier har D anm ark kun L idet at opvise. Paa B ornholm
drives dog fle r e G r a n it - o g S a n d s t e n s b r u d af forskj ellige Interessentskaber;
h ele L and et havde i 1870 1344 Stenhuggere m ed 150 M edhjælpere. Paa deu
næ vnte
0
drives ogsaa et K u lv æ r k , og den er frem deles Sædet for ikke faa
C e m e n tb r æ n d e r ie r ; 1869 udklareredes der fra R ønne 1321 Tdr. Cement og
111 K ubikfavne Cem entsten. A f K a lk b r æ n d e r e var her 78 H ovedp. m ed 13
M edhj.; af K alk-
&
Cem entbrænderier talte L andets K jøbstæder (K jøbenhavn
ik ke m edregnet) i 1871 33, hvoraf 10 vare anlagte efter 1863. E ndnu skal K ry o li t-
b r y d n in g e n i G rønland næ vnes, der hver Sommer beskjeftiger c. lOO oghver
V inter c. 40 M ennesker.
D er brydes efter et G jennem snit for A arene 1866—
1870 aarligt 520 K bfavne eller 145,600 Centner, hvis Værdi m ed H ensyn til den
A fgift, der h eraf erlæ gges til S taten, beregues til 600 Rdlr. pr. K bfavn eller i
det H ele til 312,000 Rdlr.
K ryoliten , der væ senligst bruges til at frem stille
Soda af, udføres til D anm ark, E ngland og Am erika; den første Fabrik her i
L andet til at frem stille Soda af K ryolit — den var tillige den første i V erden —
anlagdes 1852. — T ilvirkningen af T ø r v her i L andet er betydelig.
M ed H ensyn til L andets T ilvirkning af B elysningsm idler, og hvad dermed
staar i F orb in d else, da har de senere Aar og navnlig den i saa store Mængder
frem kom ne S tenolie i høj Grad indvirket paa den; m edens her i Finansaaret
18G6/6i Kun fortolded es 4,236,583 Pd. O lier ( l3/* Pd. = 1 P ot), fortoldedes her
W '°/n
9,184,898 Pd. E fter F olk etæ llin gen i 1870 er der i h ele L andet af L y s e
s t ø b e r e kun 58 H ovedp. m ed ikke flere end 4 M edhj., og i alle K jøbstæderne
(K jøbenhavn ikke m edregnet) er der kun 6 fabrikm æ ssigt drevne L ysestøberier.
A f Tælle var O verskudsindførslen 1866/m 832,037 Pd., der udgjorde en Værdi af
186,342 R d lr., i 1810/ii var O verskudsindførslen kun 132,438 P d ., der udgjorde
en Værdi af kun 23,797 Rdlr. A f T æ llelys fortoldedes der 18™/ii 1958 Pd. og
af andre
LyB
(M argarin, Stearin osv.) 65,123 Pd. A f uforarbejdet V ox indførtes
her 5246 Pd., m en U dførslen heraf var 24,255 Pd. — D en samm e Indflydelse,
som Stenolien har haft paa L ysestøberiern e, har den ogsaa haft paa T ilvirk
n ingen af R apsolie. D et til R apsdyrkning benyttede A real var vel i 1866 28,264
Tdr. Ld. e. ‘/ioo af L andets sam lede besaaede A real (næ sten 9000 paa F yen, 3000
i R anders Am t og 2500 i T histed Amt), hvilket var 15,392 Tdr. L and meTe end
i 1861, m en denne Frem gang maa utvivlsom t være ophørt. M edens der i A aret
18r,0/61 var en O verskuds u d fø rsel af 78,834 Tdr. Raps til en Værdi af 1,103,676
R dlr. var der 1810/ii en Overskuds in d fø r se l af 8,572Tdr. til en V ærdi af 122,865
R d lr., og m edens der i 18G6/Ci var en Overskuds u d fø rsel af 4,361,171 Pd. O lie
k ager, var der i 18n%> en Overskuds in d fø r se l af 3,633,551 Pd. til en Værdi af
136,258 Rdlr. O gsaa H ørfrø er der den samm e B evæ gelse m ed; 18,c/6i over
u d fø rtes her 10,636 T dr., i IS10/™ ov erin d førtes^ h er 40,489 Tdr. til en Værdi