Marskalsgaarden paa Købmagergade
191
den var firiløjet, og i Midten af Bagbygningen var der
en Gennemkørsel til Baggaarden, hvor Stalden laa til
venstre langs Helliggeist Stræde, Udkørslen til Løv
stræde til højre. I Stueetagen var der i alle fire Fløje
1 alt 13 Værelser; de fleste var mindre Stuer paa 1 eller
2 Fag ; men der var dog et 4 Fags Værelse »til Gaarden«,
d. v. s. i den nordre Fløj, som kun kunde faa Lys fra
Gaarden, da den laa langs Skellet til Naboens Ejendom,
og »en stor Stue« paa 4 Fag i Fløjen ud til Helliggeist
Stræde. Her var en hvid Kamin af Bremersten og 5
Vægskabe. Alle Værelser i denne Etage havde Fodpa
neler, og Væggene var betrukne med malet Voksdug.
I Beletagen var der 12 Værelser, deriblandt en stor
Sal i hver af de fire Fløje. At der her kunde være 4
saadanne Sale, ligger i, at man i denne Etage kunde
disponere over den Plads, som i Stueetagen var optaget
a f Indgangen i Fo rhuset og Porten i Baghuset. I øvrigt
synes Stueplanen at have været omtrent ens i de 2 Etager.
Men 1ste Sal var jo den egentlige Herskabslejlighed, og
Udstyrelsen som Følge deraf fornemmere. I intet af
Værelserne fandtes Voksdugstapeter; i de fineste Værel
ser var Tapeterne af Damask eller Atlask, i de ringere
var Væggene betrukne med malede Spaanmaatter. Først
nævnes den store 5 Fags Sal i Fo rhuset, som man vel
kan kalde Riddersalen. Den indtog ikke blot den største
Del af Husets Længde, men overgik ogsaa i Højde de
and re Værelser, idet den gik op i Mezzaninetagen lige
som paa rigtige Palæer, som det noget senere opførte
(eller rettere ombyggede) Prinsens Palæ. Der var »store
engelske Vinduer«, d. v. s. Skydevinduer, som var meget
paa Moden i Midten af det 18de Aarliundrede. I Køben
havn er de v istnok nu fo rsvundne; men i Helsingør
findes endnu flere Eksempler, bl. a. »Det Hansenske
Palæ« i Strandgade, der ligesom Marskalsgaarden er
bygget af Philip de Lange, dog 30 Aar senere. I Salen




