Fra Brønshøj Kirke og' Præstegaard
fremmede usle Folk indsniger sig i Sognene, som bliver
Sognet til Byrde og trykker de indfødte for Almisser, derom
maa og undertiden ske Erindring fra Prækestolen, at ikke
Husfolkene indlogere saadanne udi deres Boliger, førend de
have meldt, hvo de ere, og hvad de agte at ernære sig af;
thi blot Tiggere maa de ikke antage; sker det, da andrages
til Amtmanden.
At føre Processer for sine Indkomster er farligt i alle
Maader, uden det sker af Nød, og man trækkes til Betten.
Men at lade dem vide, at man ser Uret og haaber Forbe
dring, er tilladeligt, saa at blot det Ord: D u g ø r m i g
U r e t , s o m s i d e n v i l k o m m e d i g t i l S k a d e , er
det bedste Stævnemaal; frugter det ikke, sættes han paa
Restance til andet Aar - - og han faar samme Stævnemaal.
Det kommer an paa, om Eftermanden vil være A v l s
m a n d eller skille sig af med Avlingen, som jeg dog aldrig,
1 hvor gerne jeg har villet, har kunnet opnaa, thi jeg havde
ingen boelige Huse at dele med Gaardens Pagtere; men
kunde en Mand antræf fes, som holdt Disk uden for Gaarden,
var Sagen des gørligere, og Anlægget dette, at Pagteren gav
10 Rdlr. for Tønde Hartkorn [der var 21 Tdr. 0 Skp. 1 Fdk.
2 Alb. Hartkorn paa Præstejordenl, naar nogen Jord og
Engbund var tilbageholdt, som Præsten endelig maa reser
vere sig, at han kan køre, malke og klippe til sin Families
Nødtørftighed. Pundstærskeren har af mig faaet 6 Skili.
Tønden, som han fortjener, om han duer noget; og dersom
han skal binde Halmen, da noget aparte; thi den Arbejder
er sin Løn værd udi en Gaard, thi paa hans Hurtighed be
ror det, hvor meget U t ø j e t s k a l s k æ r e i Laden.
De Lægedoms Raad og Midler, jeg i min Tid har uddelt,
hører vist ikke Embedet til, men er dog ej uanstændigt for
Lære-Embedet. Jeg er blevet Doktor per force, efterdi Amtet
ej havde nogen Chirurgum, endsige’ Doctorem, hvorfor jeg
af Medynksomhed af Begyndelsen meddelte dem de Raad,
jeg vidste; dog har jeg lidt eller intet befattet mig med Apo
teker-Sager, for saa vidt de er kostbare, men da Botanikken
har været mig noget bekendt, har jeg til Kurene paa Landet
benyttet mig af Urternes Kraft og henvist dem til selv at
samle dem og præparere et enfoldigt Lægemiddel af dem;




