115 / 123
Side 44.
Side 45.
Side 46.
Side 42.
Side 51.
Side 52.
Side 53.
Side 54.
Side 55.
Side 56.
Side 57.
2) Xenophon: Hipparchikus. Overs. ved C. H. Dorner. Langenscheidtsche Bibliotek II Aufl
S. 102
8) de la Guériniére: Manuel de Cavalerie 1742. S.
86
.
4) S. Suite d. 1. D. S. 48.
5) S. og B. S. 15.
6) samme S. 16.
7) samme S. 15— 22.
8) Guériniére S. 87. Se Note 3.
9) S. og B. S. 17— 24.
1)
S. og B. S. 25.
7 samme S. 28.
2) S. Suite d. 1. D. S. 43.
8) S. og B. S. 29.
7 Ved venlig Imødekommenhed fra Hr. Inspektør Bering Liisberg og Hr. Magister Faaborg
fik jeg Lejlighed til at foretage Maalingerne af Frederik V’s og Christian VIFs Dragter
paa Rosenborg. Om Frederik V ’s Dragt vides, at det er „en hvid Sølvmohrs-Klædning,
underforet med blaat Mohr; Kjole, Vest og Buxer har af F. V været brugt som Brude
klædning“. Chr. VIFs Dragt er af lignende Stof, begge rigt guldbroderede, og Frakkerne
er lange med store Ærmeopslag. For de fleste Maals Vedkommende er de af underordnet
Betydning, og naar saaledes Fred. V’s Ærmer var meget korte
(5272
cm.), saa skyldtes
det, at det var Skik, at Skjorten gik nedenfor Ærmet, og dannede en Kniplingsmanchet.
Som konstante Maal kan nævnes Skulderbredden, der paa begge Dragter er nøjagtig ens:
39 cm.. Maalet om Livet, taget paa Bukserne, viser 78 cm hos Fred. V, og 80 cm hos
Chr. VIL Knæbenklæderne gik til lige under Knæet, Skridtmaalet er derfor ogsaa et
ret vigtigt Maal, og fandtes hos Fred. Vat være 40 cm hos Chr. VII 41 cm. Som det
ses, var disse Maal næsten ens, derimod
var Chr. VII’s Frakke, Vest og
Ærmer længere
end Fred. V ’s, men det skyldes sikkert kun Dragtens specielle Snit.
I I I
7 Til Fremstillingen er bl. a. benyttet G. Sand: Hesteavlen. Udg. ved C. M. Thamdrup. 1912
samt Richard Schoenbeck: Das Pferd und seine Darstellung in der bildenden Kunst
vom hippologischen Standpunkt aus. 1912. 2’ Aufl.
2) Den danske Afd. Nationalmusæet.
7 La Chanson de Roland par Adolphe“d’Avril, Paris 1865 S. 75. Oversættelsen efter O. P.
Ritto (Udg. 1897), Oversættelsen er dog noget fri (bl. a. kan her nævnes, at „Les cotés
longs“ (i den oldfranske Tekst „Lungs les costez“) ikke kan betyde: „smækker er Hal
sen“ men „Brystkassen er lang“).
7 Ved Fremstillingen af Stutteriets Historie er i dette Kapitel fortrinsvis benyttet Erik
Viborg: Bidrag til en Udsigt over Danmarks Hesteavl. Bibliotek for Physik, Medicin og
Oeconomie. Bd. XVIII Hft. 3. 1800 o g j. Jensen’s Fremstilling af: Det kongelige Frede-
borgske Stutteri’s Historie H)l0, ligesom jeg har støttet mig til denne Bogs udførlige
Stamtavler.
7 Lohneissen, III Theil. S. 52.
7 Schoenbeck S. 164. Se S. 51,i.
2) J- J- S. 28.
7 J- J. S. 39.
2) J- J- S. 45.
7 Guériniére S. 25. Se S.
42,8.
II
7 S. Descr.
111