304 / 521
6
domme, og samme negative Resultat gav de Undersøgelser, der rettedes paa at oplysé
et muligt Sammenhæng mellem Sygdommen og Forsyningen med Mælk og Drikkevan .
Derimod blev det ret jevnligt konstateret, at Smitten forplantedes ved personlig Berøring
Skarlagensfeber (Scarlatina). I Aarets første Maaned faldt Kulminationen at
den i 1893 begyndte Epidemi. Fra Midten af dette Aar var det maanedlige Syge-
antal steget fra oa. 150 til ca. 800 i December. I Januar 1894 var Antallet 912, hvor
efter det faldt langsomt og jevnt indtil c. 250 i hver af Aarets sidste 5 Maane er.
Det samlede Antal Tilfælde i 1894 var 5428, svarende til 16.4 °/00 af Befolkningen — en
Udbredelse saa stor som denne Sygdom ikke vides at have haft tidligere i Hovedstaden.
Nærmest staar Aaret 1865 med 13.3 p. m. angrebne. — Dødsfaldenes Antal var 227
c: 4.2% af de Syge, altsaa en meget moderat Dødelighed
Ondartet Halssyge
(Diphtheritis) og
Strubehoste
(Group). Sygeantallet (333J)
har i 1894 omtrent været det samme som i det foregaaende Aar (3135). Den
siden Aaret 1890 (med 4418 Tilfælde) fortsatte Nedgang er altsaa standset. Naar und
tages August og September Maaned, der hver kun havde c. 200 Tilfælde, har det
maanedlige Sygeantal af Difteritis holdt sig mellem halvtredie og tre Hundrede. —
Over tolv Hundrede Tilfælde indtraf hos Individer over 15 Aar. Fra Garnisons
hospitalet meldtes 226 Difteritissyge.
Ialt døde 320 Individer af Difteri, o: 9.6°/0 af de Syge. Dødeligheden altsaa
vedblivende siden 1891 i Nedgang. A f de døde vare ligesom det foregaaende Aar
ikke mindre end 46 udenbys boende Personer, der paa Grund af den udenfor Staden
paadragne Sygdom bleve indlagte til Behandling paa herværende Hospitaler.
Naar det beregnede Befolkningsantal ved Midten af hvert af de foregaaende
fem Aar korrigeres i Henhold til Resultatet af Folketællingen den 1. Februar 1895,
stiller Forholdet med Hensyn til Difteriens relative Sygelighed og Dødelighed i hele
Perioden 1885—94 sig saaledes:
Syge
af Diphtheri
°/00 af Befolkningen
Døde
af Diphtheri
% af Syge
Mæslinger
(Morbilli). Fra Marts Maaned optraadte Sygdommen med et større
Antal Tilfælde (160) og naaede i den øvrige Del af Aaret en ret betydelig Udbredelse.
Allerede i Juni var der en foreløbig Kulmination med 763 Tilfælde; i August — under
Sommerferien — en kendelig Nedgang (276 Tdfælde), hvorefter Antallet attei steg til
694 i November. Ialt blev der anmeldt 5182 Tilfælde, altsaa en Del mindre end i
Epidemien 1890 og langt mindre end i Epidemien 1887—1888. Dødsfaldenes Antal
var 145, o: 2.8%, hvilket er lavere end Dødeligheden i 1890 (3.4-%) og i 1887 (5% ).
Epidemisk Hjærne Rygmarvsbetændelse
(Meningitis cerebro-spinalis epidemica).
Ialt blev der i hele Aaret anmeldt 12 Tilfælde, af hvilke de 6 angik Individer over
15 Aar (4 Mænd og 2 Kvinder), de andre 6 vare Børn mellem 1—15 Aar. — Døds
faldenes Antal var 4. Tilfældene forekom spredte over Maanederne Februar til August,
uden nogen Ophobning i enkelt Gader eller Huse.
Influenza.
Ligesom i de foregaaende Aar havde Sygdommen ved Aarsskiftet
en ret betydelig epidemisk Udbredelse. Denne var begyndt i November 1893 (520 Til
fælde). Allerede i December fik Epidemien sin Kulmination (6297 Tilfælde), i Januar
1894 faldt Sygeantallet til 5020 og aftog derefter i de følgende 3—4 Maaneder saa
stærkt, at Epidemien i det væsenlige var ophørt med April. Fra Oktober — November
blussede Sygdommen som sædvanligt atter op, dog langtfra saa stærkt som i Slut
ningen af 1893, idet Sygeantallet i December 1894 kun var 1025. — For hele Aaret
1885 1886 1887 1888 1889 1890 1891 1892 1893 1894.
3.5 6.3 8.3 9.8 11.2 14.1 12.8 11.2 9.6 10.1.
16.4 15.6 14.5 11.5 11.5 11.3 12.7 11.5 10.3 9.6.