Previous Page  480 / 521 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 480 / 521 Next Page
Page Background

16

de i Byen forefaldne 302 Tilfælde modtoges Anmeldelse om 183, o: circa 61 °/0.

Forklaringen herfor er vel dels den, at Ansvaret for Iagttagelsen af den omhandlede

Lovbestemmelse paa Hospitalerne fordeles paa flere Hænder og derfor lettere forflygtiges,

dels mnlig ogsaa den Antagelse fra Hospitalslægernes Side, at der, naar afdøde i

længere Tid, Uger eller Maaneder har været borte fra sit Hjem, ikke vil blive Tale

om Desinfektion, og at Anmeldelsen derfor kan undlades. Denne Antagelse kan

muligvis af og til holde Stik, men ikke altid, og Spørgsmaalet om, hvorvidt der er

Anledning til at foranstalte Desinfektion, lader sig kun afgøre efter en Undersøgelse

af Forholdene i Hjemmet i hvert enkelt Tilfælde; men Betingelsen for, at Kredslægen

skal kunne foretage denne Undersøgelse er, at Anmeldelse finder Sted — og selv­

følgeligt helst saa tidligt som muligt.

Selv om Anmeldelser om alle forefaldende Tilfælde indløb rettidig, vilde der

altid blive en Del Tilfælde, i hvilke Desinfektion ikke finder Sted. Overfor den

Modstand, der ikke sjældent mødes fra de paagældendes Side — og som snart mo­

tiveres ved Hensyn til Ulejligheden eller overdreven Frygt for Værdiforringelse af de

paagældende Effekter ved Desinfektionen, snart bunder i manglende Forstaaelse af

Desinfektionens Nytte, vil Desinfektion i ethvert Fald for Tiden ikke af Sundheds­

kommissionen blive fremtvunget, med mindre særlige Omstændigheder tale derfor.

I det væsentlige synes altsaa de foran anførte Tal nærmest at tale for, at det

magre Udbytte af Loven skyldes mangelfuld Medvirken fra Lægestandens Side, hvad

der maa undre saa meget mere, som Initiativet til Loven skyldes Lægestandens

Repræsentation. Det maa vel indrømmes, at Loven kun delvis byder, hvad man

havde ønsket, og at den paa flere Punkter lider af Mangler; men naar det f. Eks.

særlig beklages, at Loven kun byder Adgang til Desinfektion i Tilfælde af Dødsfald,

maa det dog ikke glemmes, at Desinfektion efter Tuberkulose under andre Omstæn­

digheder kan opnaas, dels mod Betaling, dels navnlig som Desinfektion for ubemid­

lede, og det er næppe undgaaet Lægernes Opmærksomhed, at det af Kommunen i

sidstnævnte Øjemed bevilgede betydelige Beløb forvaltes med stor Liberalitet; men

desuagtet er der, som det ses, i 1898 kun i et halvt Hundrede Tilfælde begæret Des­

infektion efter Tuberkulose paa denne Konto. (Blanket B ).

Konsekvent Udnyttelse af Tuberknloselovens Bestemmelser vil betegne et

Fremskridt, om end kun af begrænset Betydning. Ved Siden deraf maa der endnu

i adskillige Forhold paaregnes virksom Bistand fra det offentliges Side: Paabud om

obligatorisk Anvendelse af Spyttebakker i offentlige Lokaler, Sporvogne. Jærnbane-

vogne etc. vil kunne gøre Nytte baade direkte , ved at gøre Opholdet paa de nævnte

Steder mindre utiltalende, og indirekte, ved at opdrage Publikum til ogsaa andetsteds

at afstaa fra hensynsløs Anbringelse af Ekspektoratet; fra Sundhedskommissionens

Side maatte man i Hh. t. Lov af 23. Maj 1873 § 21 ønske Bestemmelser gennemført

om Renlighed og hygiejniske Foranstaltninger i Fabrikker og større Værkstedslokaler;

f. T. haves kun Bestemmelser af denne Art for Tobaksfabrikkers, Bageriers og Klude­

sorteringslokalers Vedkommende; i adskillige andre Virksomheder, hvor Støv og

Smuds let samler sig paa Gulvet eller i Arbejdsredskaber — eller hvor Forholdene

og Beskæftigelsen iøvrigt give Anledning til Smitteudbredelse: i Bogtrykkerier og

Sætterier, i Væverier, Skræder- og Skomagerværksteder m. m. fl. maatte ligeledes

Foranstaltninger af den omhandlede Art anses for ønskelige.

Men den væsentligste Betingelse for en Formindskelse af Infektionsfaren er sikkert,

at der efterhaanden bibringes Patienterne og deres Omgivelser den rette Forstaaelse

af Sygdommens Natur, af Smittefaren og af Midlerne til at afværge den, en For­

staaelse, der ligesaavel skulde udelukke hensynsløs Rigorisme overfor dem, hvem