

7
Udbredelse end nogen tidligere i de sidste 25 Aar. Iøvrigt frembyder Epidemien den
Ejendommelighed, at Antallet af Crouptilfælde var højest ved dens Begyndelse: 286 i
.1.886 og senere er taget af: 249 i 1887, 212 i 1888, medens Diphtheritistilfældenes
Antal er voxet stærkt fra Aar til Aar, henholdsvis 1548, 2221 til 2760, eller udtrykt
procentvis udgjorde Crouptilfældene i 1886 15.5 % af Antallet af begge Sygdomme til
sammen, i 1887 10.1 og i 1888 kun 7.1. Dette antyder muligvis en Forandring i Epi-
miens Karakter, der ogsaa giver sig tiikjende i den forholdsvise Dødelighed. For
begge Sygdomme tilsammen faldt denne fra 16.4% af Tilfældene i 1885 gjennem 15.6
i 86, 14.5 i 87 til 11.5 i 88. Samtidig med at blive mere udbredt synes Epidemien
saaledes at have faaet et mere godartet Præg, hvilket er i Overensstemmelse med
Erfaringerne fra andre Epidemier. I 1889 er der, saavidt skjønnes kan efter Antallet af
Tilfælde i de første 5 Maaneder, 1091, endnu ingen tydelige Tegn paa Epidemiens
Ophør; dog er der adskillig færre end i det tilsvarende Tidsrum af 1888, da der
anmeldtes 1333 Tilfælde. Hertil maa dog bemærkes, at Antallet fra Maaned til Maaned
i 1889 er bleven lidt større saaledes: i Januar 206, Februar 190, Marts 210, April 231 og
Maj 254. Man maa derfor være forberedt paa, at Epidemien heller ikke i 1889 vil
finde sin Afslutning. Ses tilbage paa disse Sygdommes Forhold i de foregaaende 25
Aar, faas heller ikke nogen Antydning af regelmæssig Stigen eller Synken i de an
meldte Tilfældes Antal, hvoraf der kunde sluttes til deres fremtidige Forløb. Fra et
ringe Antal Tilfælde i 1863: 282, steg det meget hurtigt til et første Maximum i 1865
med 1005, faldt derpaa stadig i Løbet af 7 Aar til Minimum i 1872: 223, steg atter
i 8 Aar ret jævnt til Kulmination i 1880 med 1117 Tilfælde; derpaa tog Antallet af
i 3 Aar til 710 i 1883 for fra 1884 at stige stærkt og uafbrudt i 5 Aar indtil 1888
med 2972 Tilfælde. Medens der kun er ringe Forskjel imellem det første Maximum i
1865 og det andet i 1880, 1005 og 1117 c. 10% , skjøndt de ere adskilte ved et Tids
rum af 15 Aar, er Forskjellen betydelig mellem første og andet Minimum i 1872 og
1883, 223 og 710 c, 6 8% , adskilte ved 11 Aar og ligeledes meget betydelig mellem
det andet og foreløbige tredie Maximum i 1880 og 88 nemlig 62% , skjøndt der kun
ligger 8 A.ar imellem. En lignende betydelig Forskjel findes der i Dødsfaldenes
Antal af disse S}^gdomme i det nævnte Tidsrum af 25 Aar, c. 73 %s Forskjel
mellem de to Minima i 1872 og 1883, 28 og 104 Dødsfald og c. .46% mellem de to
Maxima, der for Dødsfaldenes Vedkommende faldt 1 Aar tidligere i 1879 og 88, hen
holdsvis 194 og 359. Baade som Sygdom og som Dødsaarsag er Diphtheritis (& Croup)
saaledes kommen til at spille en meget betydelig Bolle i det sidste Decennium, en
Hjemsøgelse, som Kjøbenhavn imidlertid deler med de fleste andre store Byer, endog
saadanne, der ellers ere bekjendte for god Sundhedstilstand f. Ex. Christiania. Syg
dommenes og Dødsfaldenes Optræden og Udbredelse efter Aarstid og Lokalitet indenfor
Byen samt efter Alder og Kjøn fremgaar af Tabellerne 5 og 6 og Mortalitetstabellen.
I Aarets første 7 Maaneder indtraf over % af alle Tilfældene, og Sygdommene toge
jævnt af fra August til Aarets Udgang. Som allerede anført forekom Diphtheritis (&
Croup) med en Hyppighed af 9.8 p. m. over hele Staden i 1888. Forskjellen mellem
de enkelte Kvarterer har ikke været stor, svingende mellem 13.2 paa Nørrebro, 8.6 i
Voldkvarteret, 10.5 i St. Annæ Øster og 6.4 i St. Annæ Vester Kvarter; paa Vesterbro
var Hyppigheden 11.3 p. m., indenfor Voldlinien 8.8 mod 10.2 udenfor. Tilfældenes og
Dødsfaldenes Fordeling efter Alder kan, da Sygdommen, saaledes som Tab. 6 udviser,
fortrinsvis angriber Børn, aldeles ikke være parallel med Befolkningens Fordeling paa
Aldersklasserne.