63 / 263
5 4
KØBENHAVN S RAADHUS
først næste Fo rsomm e r (
1 8 9 8
), da det store
Kobberskjold med Byvaabene t var blevet
anb rag t m idt over Tagbrystningen , brød det
løs. Da tø rnede nemlig Heraldiken samm en
med Kunsten.
I Berlingske T idende for
1 7
. Jun i spurgte
A rkivsekretæ r A .Thiset, hvorfor Byens Vaa-
ben, de tre T aa rne , he r stod sorte paa gylden
G rund , a ldenstund de dog i Følge Køben
havns Privilegier af
2 4
. Jun i
1 6 6 1
skulde væ re
røde med blaa Tage i hvidt Felt, endvidere,
hvorfor Vaabenskj oldet ikke havde nogen h e
raldisk hæ vdvunden Form , og hvad egenlig
Meningen va r med de to Isbjørne. Hertil sva
rede Nyrop i samm e Blad, at Byvaabene ts
F a rv e r va r givne af Stoffet, Kobberet, og den
anvend te Forgyldning, og at Skjoldformen
udelukkende va r opstaaet af prydelige H en
syn. F rem de les gjorde han opmæ rksom paa,
a t der, foruden Isbjørnene, paa Raadhuse t
fandtes en Mængde andre H avvæ sener, der
til Afveksling altid kunde væ re „lige saa gode
som Løver og Sfinkser, der ellers h a r Hævd
paa den Slags faste P lad se r“, og D anm ark
„ va r jo et Sørige med arktiske Forbindelser;
m en forresten va r det først og fremmest p ry
delige Hensyn , der va r gjort gældende. Alt
dette vilde Th ise t dog slet ikke væ re med til.
H an mente stadig, a t Kunsten he r m aatte
bøje sig for Heraldiken, og han endte med et
Styrtebad til R aadhuse ts dekorative Udsty
relse. Overfor Isbjørnene —skrev han i sit
G ensvar —b læser jeg fuldstændig Retræ te,
nu da der under dem opdukker en Hæ rskare
af Hvalrosser, B læksprutter, Havfolk, Vand-
mænd , Krabber, Søstjerner, Stenbidere etc.
67
. S n it og P la n e r af D u eta a rn et.
68
. B u n d g a a rd s T o p sty k k e til
d en ø stre H jørn ebæ n k .
69
* B u n d g a a rd s Isb jørn e i G ranit p aa S te n h u g g erp la d sen
70
. B u n d g a a rd s T o p s ty k k e til
i R ø n n e.
den v e str e H iø rn eb æ n k .