102 / 249
U
d s i g t
f r a
S
m a l l e b a k k e n
f o r a n
F
r e d e r i k s b e r g
S
l o t
i m o d
K
ø b e n h a v n
.
Maleri 1859 af Ludvig Messmann.
1857-
» M e d
Aaret
1 8 ^ 0
kan Frederiksberg siges at have
afsluttet sin egentlige idylliske Tilværelse,« skriver
Henriques, »thi med hvert følgende Aar fik al den
jord, som laae imellem Fasanveien og dens Forlæn
gelse mod Nord, en Værdi og Betydning, som gjorde,
at endog i flere Partier af Sognet opførtes den ene
Eiendom tæt op til den anden, uden at der kunde
blive Raad til at afsee den mindste Plet til Have.«
Paa en Maade kunde man, som i selve Hovedsta
dens Historie, sætte Aaret 18^2 som det skelsæt
tende, thi det var det Aar, Demarkationslinjen blev
flyttet ind til Søerne. Mens man før, af Hensyn til
Hovedstadens Befæstning, ikke havde maattet bygge
mere solide Bygninger helt ud til Jagtvejen, blev
der nu givet Byggefrihed for hele Omraadet udenfor
Søerne. Og København voksede med næsten eksplo
siv Kraft. Det medførte adskillige uheldige Følger,
navnlig den elendige Bebyggelse paa Vester- og Nørre
bro, og Frederiksberg fik, som Henriques antyder,
sin Part af det daarlige Byggeri.
1950
Alligevel tog Udviklingen herude foreløbig en an
den Retning, takket være Villabyggeriet. Endnu i
1880erne kaldte man Frederiksberg for Villakvarte
ret. Men jævnsides med Villabyggeriet havde Etage
husene bredt sig, efterhaanden i større og større
Udstrækning. Mod Slutningen af 80erne kunde det
siges, at Frederiksberg Bydistrikt var blevet saaledes
bebygget, at »der mellem København og det gamle
Frederiksberg med Undtagelse af de til Ladegaarden
og til Landbohøjskolen hørende Jorder kun var faa
ubebyggede Arealer tilbage«. Mens det samlede An
tal Bygninger i 1850 havde været circa 200 og i 1865-
omtrent
ggo,
var det nu steget til 18 25 , og Folke
tallet var i samme Periode vokset først fra 3900 til
12.000 og saa til 43.000.
Efter Aarhundredskiftet kom Turen til Landdi
striktet, og nu, i den forløbne halve Del af det 20.
Aarhundrede, er dette blevet saa godt som fuldt ud-
bygget. Der er nu næsten ikke flere byggeledige A re
aler tilbage i Frederiksberg Kommune.
I O I