18 / 249
Slottet »udi al fornøielig Lyst og Glæde« Dronningens 18 Aars Fødselsdag. Konge
parret residerede ofte paa Slottet indtil Ombygningsarbejderne paa Københavns Slot
var endt. Christian VI og Dronning Sophie Magdalene boede fra 17 3 1 -4 0 , medens
Christiansborg Slot var under Opførelse, særlig om Vinteren paa Slottet. Da Plads
forholdene paa Slottet derved atter maatte blive for knebne, lod Kongen fra i7 3 3 “ 3^
Hofbygmester Lauritz de Thurah opføre de to Sidebygninger indeholdende i det væ
sentlige Værelser for Hof- og Tjenerstab, en Opgave, som Thurah løste med overlegen
Dygtighed. Ved Slottets Udvidelse blev »Plantagen« mellem Valby og Slottet, den,
der nu kaldes Søndermarken, tilsluttet som et fransk Anlæg og de lange lige Alleer,
hvoraf to endnu er bevarede, blev plantede.
Under Frederik V blev Slottet kun meget sjældent benyttet af Kongefamilien, men
ved Kongens Død i Januar 1766 flyttede den i7aarige Christian VII straks efter Pro
klamationen ud til Slottet sammen med sine Søstre, sin Bedstemoder og hele Hof
staten og holdt Dagen efter Statsraad paa Slottet. Et nyt bevæget og til Slut stærkt
dramatisk Afsnit i Slottets Historie begyndte hermed. I November samme Aar ankom
Kongens Brud, den kun 1 ^-aarige Prinsesse Caroline Mathilde, til Slottet, hvor hun
boede indtil Indtoget i Byen og Formælingen fandt Sted. Befolkningen hyldede »Kong
Christian den Milde og hans Caroline Mathilde« og frydede sig over, at »fra Engeland
kun Engle komme kan«.
Omkring 1770 gennemgik Gemakkerne stilmæssigt en betydningsfuld Forandring.
Den tunge Pragt og de stærke Farver gav Plads for Klassicismens lyse og lette Toner.
Ledelsen af denne Udsmykning fik den unge højtbegavede Arkitekt C. F. Harsdorff,
der med megen Pietet bevarede de smukke Stuklofter og Loftsbilleder fra Frederik
IV ’ s Tid og med stor Dygtighed ændrede Dørpartierne fra barok til antik Stil.
Frederiksberg By havde fra Aarhundredets Begyndelse og indtil nu ikke gennem-
gaaet større Forandringer, først Aarene efter
1775
skulde bringe en mærkbar Udvik
ling. Saaledes fortæller i Carl Bernhard: »Gamle Minder« den gamle Kammerherre,
at han som Page hos Caroline Mathilde skulde ledsage Dronningen og en af hendes
Damer ned til Byen for at skænke en fattig Familie dér nogle Gaver: »Paa Veien der
hen kom vi forbi en lille, forfalden Bygning, som saae mesquin og elendig ud; thi Du
maa vide, at Frederiksberg-By saae langt anderledes ud dengang, end nu. Dengang skiev
vi Syttenhundred og syv og treds, og nu skrive vi Attenhundrede og nitten; i disse to
og halvtredssindstyve Aar er der skeet store Forandringer. Dengang var Frederiksberg
kun beboet af Bønder og fattige Folk«.
Medens Christian VI om Vinteren boede paa Slottet, blev der 1 732 taget Bestem
melse om Opførelsen af en ny Kirke. Den nuværende Frederiksberg Kirke blev ind
viet paa Hellig Tre Kongers Dag 1 734. Den nye ottekantede Kirke med spidst op
løbende Tegltag, som Bygmesteren Felix Dusart, med St. Anna Parochie Kirke i
Friesland som Forbillede, havde givet Udkastet til, blev en for danske Øjne ejendom
melig Kirkebygning - »en saadan Landsby-Kirke findes ingen Steds endnu udi hele
Danmark«, hedder det i en topografisk Skildring fra
174.5.
Kirken kom til at ligge
paa den modsatte Side af »Vejen til Valby«, nuværende Pileallé, hvor den gamle
1 7