234 / 249
L
o f t e t
i
L
a k a j g e m a k
p a a
F
r e d e r i k s b e r g
S
l o t
.
Ind
fældede Malerier i de rigt
ornamenterede Stuklofter
var højeste Mode, da det
første Frederiksberg Slot
blev bygget. To hjemlige
Malere leverede saadanne
Plafondmalerier i Snesevis,
Benoît le Coffre, af fransk
Afstamning, men født i Kø
benhavn, der er Mester for
det her gengivne Billede,
som almindeligt med et my
tologisk Motiv, og Flensbor
geren Hendrik Krock.
Siden skiftede Smagen, og
da Harsdorff ledede Ombyg
ningen i 1770, lod han flere
Steder Loftsbillederne fje r
ne, blandt andet i Ridder
salen, hvor der til Afløsning
kom en Stukudsmykning i
den paa det Tidspunkt mo
derne Stil. Se Billedet paa
næstforrige Side.
P
r i n s e s s e r n e s
» P
a n d e k a g e k o k
k e n
«
p a a
F
r e d e r i k s b e r g
S
l o t
.
I 1 731 -40, da Slottet var Christian
Vis Vinterresidens, fik det en ny Ud
videlse, saa Gaarden blev helt ombyg
get. Det mest interessante, som ved
den Lejlighed blev indrettet inden
dørs, var et Pragtkøkken til person
lig Brug for Dronning Sofie Magda
lene, »Dronningens Paradekøkken«
kaldte Haandværkerne det, med en
pompos aaben Skorsten og Vægge
klædt med blaa Fliser. Rummet fik
siden Navnet »Prinsessernes Pande
kagekøkken«, vistnok efter den V irk
somhed, Frederik Vis Døtre udøvede
i det.
232