Stadens Vedtægt,
§ 116.
31 Marts.
1. a. De af Tjenestemænd i Henhold til Vedtægten af 17.
December 1881 eller senere Vedtægtsbestemmelser
før 1. Oktober 1919 til Opfyldelse af Enkeforsørgelses
pligten tegnede Overlevelsesrenter opretholdes med
de i Stk. 4 angivne Begrænsninger, og de til samme
Formaal før 1. Oktober 1919 til Raadighed stillede
Forsikringsdokumenter eller andre Værdipapirer for
bliver med samme Begrænsninger til Raadighed paa
de hidtil gældende Betingelser i det Omfang, i hvilket
de tjener til Dækning af den pligtige Enkefor
sørgelse.
b. Disse Forsikringer eller Værdipapirer skal, med de
i Stk. 3 Litra c. og Stk.
6
angivne Begrænsninger
træde i Stedet for en til den pligtige Enkeforsørgelses
Beløb svarende Del af Enkepensionen, naar Tjeneste
manden afgaar ved Døden og efterlader sig Enke,
men Præmierne for de pligtige Forsikringer betales
med de i Stk. 3 Litra b og Stk.
6
angivne Begræns
ninger af Kommunen og ikke af Tjenestemanden.
2. a. Naar en Tjenestemand, der er bleven enkeforsørgelses-
pligtig før den 1. Oktober 1919, først berigtiger sin
Enkeforsørgelsespligt efter den nævnte Dato, finder
Reglerne i foranstaaende Stk. 1 tilsvarende Anven
delse,
b. Overlevelsesrenter, der er tegnede af Tjenestemænd,
som uden at være enkeforsørgelsespligtige efter Ved
tægten af 17. December 1881 eller senere Vedtægts
bestemmelser har været berettigede til at tegne Over-
levelsesrente paa Magistratens Konto med Stats
anstalten for Livsforsikring, har Tjenestemanden fri
Raadighed over, forsaavidt han ikke er bleven enke-
forsørgelsespligtig inden den 1. Oktober 1919. Har
en Tjenestemand tegnet en større Forsikring, end han
efter Vedtægten var pligtig til at tegne, har han paa
samme Maade fri Raadighed over den ikke pligtige
Del af Forsikringen. Med Hensyn til Præmiebetalingen