7 / 91
Om Tiden end har standset mangt et Hjerte,
som hanked5 varmt for gamle »Ø resund«;
om dine Gutter, ofte fuld a f Smerte,
en Broder fulgte til hans sidste Blund,
du skød dog stadig nye friske Kviste,
som tog den Arv, de ældre maatte miste,
som følger dig til deres sidste Stund,
du stærke, evigt unge »Ø R E SU N D «.
Og stadig finder man i dine Rækker
en Kreds, som Æresmedlemstegnet bær’,
det over femogtyve Aar sig strækker,
en Medlemstid, som viser os dit Værd.
Hver Broder her med Længsel vil den Lykke
imødese, da det hans Bryst skal smykke,
parat saavel med Hjerte, som med Mund,
at prise dig vort kære »Ø R E SU N D «.
S aa ser vi da med frejdig Hu imøde
den Fremtid, som maa være dig tilmaalt;
for den vil alle Brødres H jerter gløde,
Plet paa dit N avn vil aldrig blive taalt.
H v ad a f din Fortid, vi med Stolthed mindes,
skal i din Fremtid mangedobbelt findes.
Du var vor Fryd, du blev vor faste Grund,
du kære, stolte, glade »Ø R E SU ND «.
A . C. Christiansen.