341 / 646
Baron Henrik Bolten
335
af »Nationens Kredit, uden hvilken Danmarks Handel i
den Del af Verden maatte gaa til Grunde«, henstillede
Kommissærerne i Boet til Finanskollegiet, at dette skulde
søge at formaa Kongen til at lade Boltens Bo administrere
som sig tilhørende.
Dette Forslag fandt Støtte hos Bernstorff, der ogsaa
fik Reventlow til at slutte sig til ham. Finanskollegiets
Indstilling fraraadede ganske vist Kongen at understøtte
Bolten med et Laan i Lighed med det 1783 ydede, men
indstillede, at hans Bo skulde forblive under Administra
tion af Kommissærerne, indtil alle Fordringer var ind
drevet og al Gæld var dækket. Hvis Bolten blev erklæret
fallit, maatte det udøve en skadelig Indflydelse paa den
nationale Kredit i Ostindien. Hans Fald vilde herhjemme
bl. a. drage Huset Peschier med sig, der ved et ganske
særligt Kendskab til Varerne og deres Assortiments havde
skaffet sig de største Kommissioner fra Frankrig, især
Paris, og Schweiz, hvorhen det havde ekspederet Varer
til Værdi af over en Million, ialt i tre Aar omsat for over
3.600.000 Rdlr., hvorfor der alene i Afgift var betalt ,,
191.000 Rdlr. Peschiers finansielle Ruin kunde igen let
have til Følge, at en stor Del af dets Kommissioner gik
til London eller andre store Oplagspladser og Markeder
for ostindiske Varer, hvilket atter ventelig vilde faa den
skadeligste Indflydelse paa Handelen i Almindelighed og
samtlige Kompagniers og tillige betydeligt forringe Kon
gens Indtægter.
Schack Rathlou modsatte sig bestemt al Støtte fra
Kongens Side i den Boltenske Sag og advarede mod de
Forholdsregler, man ved den tidligere Lejlighed havde
truffet, og som den offentlige Mening havde dadlet strengt.
Han fik sat sin Vilje igennem, og det tilkendegaves Kol
legiet, at Kongen hverken kunde tage Hensyn til Boltens
Begæring eller til Kommissærernes og Kollegiets Betænk
ninger. Faa Dage efter gik Bolten fallit. 17. Juli skriver