100 / 137
92
V E S T R E K I RKEGAARD
gaaende Forhandlinger med Bestyrelserne for de tre nævnte Kirke-
gaarde, for at faa samlet disse under samme Administration som Byens
andre Kirkegaarde. Afvigende Interesser sejrede imidlertid, og Fo r
dringerne med Hensyn til Størrelsen af den aarlige Afgift, der skulde
svares til de Kirker, som ejede disse Kirkegaarde, var saa store, at
Komm iss ionen ikke mente at kunne im ød ek omm e dem. Da der saa-
ledes ikke opnaaedes Enighed 0111 Vilkaarene, kunde Komm iss ionen
intet Forslag fremsætte for disse tre Kirkegaardes Vedkommende .
Med Hensyn til de to militære Kirkegaarde har Spørgsmaalet ikke
senere været taget op. Med Best3U’elsen for Frelsers Kirkegaard har
der for et Par Aar siden været ført Forhandlinger om Begravelses
væsenets Overtagelse af denne Kirkegaard, i Erkendelse af at dette
vilde være i Befolkningens Interesse og fremmende for Kirkegaardens
Drift. Da man opnaaede Enighed 0111 Vilkaarene herfor, fremsattes
Forslag for Kommunalbestyrelsen desangaaende. Fra det af Borger
repræsentationen nedsatte Udvalgs Side blev der imidlertid opstillet
nye Vilkaar, som Kirkebestyrelsen ikke vilde gaa ind paa, hvorfor der
intet Resultat opnaaedes. Den senere Ordning, som den kgl. Re so lu
tion af
22
. December
1879
forbeholdt for de tre nævnte Kirkegaardes
Vedkommende , er saaledes heller ikke for Vo r Frelsers Kirkegaard
opnaaet endnu.
Komm issionens Arbejde karakteriseredes under Sagens Behand
ling i Borgerrepræsentationen saaledes: Herforth: »
en Sag, der
var g jennemarbejdet af saa mange Mænd med stor Iver og Skarpsin
dighed, blandt hvilke der navnlig skyldtes Borgmester Hansen megen
Tak for hans Utrættelighed
«. Bille: »
der fra Komm iss io
nens Side forelaa et Arbejde, som var Frugten af en Uendelighed af
Forhandlinger, under hvilke der fra Kommunens Delegeredes Side
var vist en høj Grad af Im ødek omm en og særlig fra Borgmesterens
Side var lagt en utrættelig Taa lmodighed og Resignation for Dagen«. —
Med den kgl. Resolution af
22
. December
1879
var Styrelsen af Be
gravelsesvæsenet og Kirkegaardsforholdene i København komme t
ind under en fast Form. Den skabte en Enhed i Administrationen af
disse Forhold , som har været til stor Gavn for den senere Udvikling,
og som det vides, man i mange af Udlandets større B}ær betragter
som et Ideal, man der endnu forgæves kæmper for at opnaa. I Udlan
dets Storstæder er de herhenhørende Forho ld overalt mere splittede.
Kontoradministrationen ligger under én Myndighed, Driften af Kirke-
gaardene under en anden, og enkelte Steder komme r der endog en
tredje Mynd ighed til, idet den gartneriske Vedligeholdelse af Kirke-
gaardene er underlagt Parkforvaltningen. I nogle Byer er samtlige
Kirkegaarde lagt under én Mands Tilsyn, andre Steder styres hver