133 / 137
VESTRE KIRKEGAARD
125
nigfaltigkeit der schönen Einzelheiten ist dafür ganz auszerordent-
lich. Es ist fast beschämend , wenn man so vieles, was man als neue
und neueste Anregung für A lleenb ildung , Hecken, Gräberpflanzungen
anpreisen hört, so an einem einzigen Ort vereinigt in schon 10 oder
12 Jahre zurückliegender Ausführung trifft, wie auf diesem Vestre-
fr ied h o f« .
»Die Bedeutung erhält der Friedhof durch die muster-
hafte Anw endung der Gartenkunst bei der Behandlung der Beerdi
gungsflächen. Es ist eine anspruchslose stille Art, in der das geschieht
und die gerade dadurch so ganz dem W e sen des Friedhofs gerecht
w i r d « .
»A lles in allem war die Besichtigung der Kopenhagener
Friedhöfe eine reiche Quelle der vielseitigsten Anregungen«. —
Da Vestre Kirkegaard blev anlagt, mente mange, at det var at slaa et
altfor stort Brød op, at udlægge omtrent 100 Tdr. Land til Kirkegaard.
Ved Sagens Behandling i Borgerrepræsentationen udtaltes det, at den
skulde være Byens Hovedkirkegaard i de komm ende Aarhundreder,
og at København nu vilde have Kirkegaardsjord nok for lange Tider.
Det er sandsynligt, at Vestre Kirkegaard, paa Grund af sin Beliggen
hed, sin Størrelse og sin Skønhed vil blive Københavns Hovedkirke
gaard i et langt T idsrum , omend maaske ikke i Aarhundreder. Med
den Vækst, Byen har haft i den sidste Menneskealder, tør vistnok
ingen nu agere Spaamand saa langt ud i Fremtiden. Desuden kan det
tænkes, at Ligbrænding med Tiden vil blive alm indelig, ja maaske
obligatorisk, hvorved de store Kirkegaardsarealer ikke længere be
høves, eller at man muligvis i Fremtiden komm er ind paa helt an
dre Form er for Behandlingen af de døde Legemer.
Med Hensyn til Haabet om , at man med Vestre Kirkegaard vilde
have Begravelsesjord nok for lange Tider, da er det gaaet saaledes, at
Jorden her blev brugt saa rask, at man allerede 20 Aar efter at den
var taget i Brug maatte begynde at se sig om efter Arealer til An læg af
en ny stor Kirkegaard. Dette resulterede i at Begravelsesvæsenet i 1894
købte et Areal paa Utterslev Bys Mark ved Bispebjerg Mølle paa 56
Tdr. Land for 2 20 0 Kr. pr. Td. Land. 1 1903 toges en Tredjedel af Area
let i B ru g som Kirkegaard, efter at der forud var foretaget de fornødne
Dræn ings-, Vandaflednings-, V e j-, Jord- og Beplantningsarbejder,
samt opført en Indgangsportal med Funktionærboliger, Kontor etc.
ved Siderne, og en interimistisk Kapelbygn ing af Træ. Planen til
Kirkegaardsanlæget blev udarbejdet af Professor
H a n s H o lm
og Land
skabsgartner
E . G l æ s e l .
Ingeniørarbejdet blev udført af Professor A.
L u t k e n ,
og Bygningerne blev opført af Arkitekt A.
C lem m e n s e n .
I
1910 blev hele Arealet indtaget til Kirkegaard og det nordre Kapel