60 / 115
55
Kun de ikke sammen-
Overfor Grundejere, der
ildte stacir sammensluttede
sluttede Grundejere kan
i Foreninger til Rotters Udryddelse h a r Kommu-
Kommunen paalægge
nen Hjemmel til, under Anvendelse a fBestemmel-
Foranstaitmnger.
serne III., IV. og V., at
paalægge Ejerne at lade de
efter Kommunalbestyrelsens Skøn fornødne Foranstaltninger foretage, og til,
i Tilfælde a f Vægring fra Ejerens Side,
selv at lade det fornødne foretage
for Ejerens Regning og Beløbet inddrive ved Udpantning
en Maaned efter
afgivet Paabud .
I Kommuner, livor der ingen lokal Forening er dannet i det dob
belte Fo rm a a l at varetage Grundejerstandens naturlige Interesser og
bringe Loven til Udførelse, maa Grundejerne altsaa undergive sig de af
Kommunen trufne Foransta ltn inger og følge Kommunens Paabud.
Udstrækningen af Kom-
Dog
forudsætter
Loven m.
H.
t.
Udstræltningen
af
munens Myndighed.
de Foranstaltn inger, som det i
H.
t. Bestemmelse
V. er hjem let en Kommunalbestyrelse, efter eget »Skøn«, at paalægge
en Grundejer a t foretage eller selv foretage for Grundejerens Regning, at
der bliver udvist »
naturlig Hensynsfuldhed fra Kommunens Side
« (Lands
tingets 1ste Behandling, 20. April 1921, Side 1873).
Ejere, der selv
har truffen fyldestgørende Foranstaltninger, kan Kommunen ikke
paatvinge anden Fremgangsmaade,
og Privates Kontrakter med E n
treprenører kan ikke ophæves, saafremt Entreprenøren efterkommer de
for den almindelige Udryddelse gældende Bestemmelser.
Den Myndighed, der ved Bestemmelse V. er givet en Kommune
overfor Grundejerne, b a r overhovedet
kun Henblik paa
eventuelt
y>uvillige«.
Grundejere, der ikke vil foretage det fornødne til Lovens Gennemførelse.
I Folketingets 2den Behandling (15. April 1921, Side 5537) og Land stin
gets 1ste Behand ling (20. April 1921, Side 1872—73) udtaler Indenrigs
ministeren: »
Paagældende Bestemmelse er taget med a f Hensyn til, at der
kan være uvillige G rund ejere.
Grundejerne vil sikkert ligesom tidligere
vise al mulig Interesse for, at denne Udryddelseskrig kan foregaa paa efjektiv
Maade, men man er dog nødt til at have Bestemmelser
,
hvorefter man kan
ramme uvillige Grundejere, for at disses Efterladenhed ikke skal bevirke, at
det hele bliver omsonst
.«
Grundejernes Appel-
Skulde en Kommune imidlertid stille
y>ui imehge
instans.
K rav
« til Grundejere (Landstingets 2den Behand
ling, 27. April 1921, Side 1979), er der til Betryggelse herimod tilføjet
Lovens § 1 følgende
Appelinstans (anvisende Tillægsbestemmelse b):
»Klager over de Grundejerne i Medfør af Lovens § 1 (2det og 3die Stk.) paalagte
Foranstaltninger kan inden 8 Dage, efter at der derom af Kommunalbestyrelsen er med
delt den paagældende Paabud, indbringes for Indenrigsministeren, ved livis »Afgøielse det
herefter har sit endelige Forblivende«.
•
__
Foranstaltningernes
U n d e r de h er frem fø r te F o r u d sæ tn in g e r v irkei
Fordeling.
L o v e n sa a le d e s b e s k y tte n d e for G rundejerstanden s
Særinteresser,
s e lv om d en a f H e n sy n til K omm u n e b u d g e t te t forud sæ tter,