81 / 187
S O P H I E A M A L I E N B O R G
Dette påfaldende sydlandske udseende, der næppe har ret mange
sidestykker i datidens Danmark, kræver en forklaring. Hvem var
dronningens arkitekt? Man har hidtil nøjedes med at gætte. Der er
nævnet både Albertus Matthiesen og Lambert van Haven, og
Henrik Ruse, der var mester for Kastellet og Ny-Københavns gade
plan, kunne vel også komme i betragtning. Af disse nævnes kun
den første, kongens betroede bygmester Albertus, i dronningens
regnskaber. Han påtegner ofte regningerne, inden de går til ud
betaling; men han har også påtegnet regninger, der var indsendt af
en anden, hidtil ganske ukendt, bygmester, og det er ham, vi skal
ofre et par ord på.
Ligesom kongen havde sin egen have og dronningen sin, således
havde kongen og dronningen hver sin bygmester. Dronningens var
fransk og hed
Michel le Roy.
Han dukker op i juni
166
og er her
endnu i april
1667
. I den mellemliggende tid kan man følge hans
arbejde i haven. Det er for størstedelen kaskaderne og vandlednin
gerne, han sysler med, og derfor kaldes han også i en af de tidligste
regnskabsposter for »Michel le Roy Ingenieur«. Blandt de mange
andre opgaver, han har haft at løse, var der anlæg af terrasser, op
førelse af det store pomeranshus og hegnsmur med porte. »Den
store dobbelte portal« er åbenbart noget af det anseligste, han har
fået udført — uden at det nu med bestemthed kan siges, hvor por
ten lå. Hans titel bliver snart til »Baumeister der Koniginn« eller
»Hendis Dronningl: Mayts Bøgmester Mons: Michel de le Roy«.
Er han så også den mand, der leverede udkastet til selve lyst
slottet? Det kan ikke med bestemthed siges, men der er noget, som
tyder derpå. Bygningens påfaldende sydlandske udformning gør det
næsten til en nødvendighed for os at regne med en fremmed arki
tekt, og hvem da andre end hin »franzøsiske« bygmester, der gang
på gang nævnes i dronningens regnskaber fra den tid, da slottet må
være planlagt? Efter at han fra foråret
167
forsvinder ud af regn-
79