I N D L E D N I N G
August 1898 vedtog Frederiksberg Kommunalbestyrelse at
opføre et nyt Hospital ved Nordre Fasanvej til 100 Senge,
der skulde drives ved Siden af det ældre Hospital paa Ho-
witzvej, der dreves sammen med Forsørgelsesanstalterne
sammesteds og efterhaanden var vokset til 126 Senge. —
Under Udarbejdelsen af delte Forslag blev det undersøgt, om det ikke,
af Hensyn til den aarlige Merudgift ved en særskilt Drift af Hospitalet ved
Nordre Fasanvej og Værdien af Grundene ved Howitzvej, vilde være for
delagtigt helt at opgive Benyttelsen af Bygningerne ved Howitzvej og op
føre nye Bygninger for Forsørgelses- og Hospitalsvæsenet ved Nordre
Fasan vej.
De Forudsætninger, man ved Hospitalets Planlæggelse var gaaet ud
fra, blev derhos væsentlig forandrede ved Kommunens Udskillelse af Kø
benhavns Amtskommune fra 1. April 1900. Herved blev det nemlig en
Opgave for Kommunen selv at skaffe Plads til Sindssyge, veneriske Syge
og Syge med andre smitsomme Sygdomme, som det tidligere havde været
Amtskommunens Opgave at skaffe Plads til.
Efter alt del foreliggende besluttede man sig da til at opgive Driften
af Bygningerne ved Howitzvej og i Sommeren 1900 vedtoges derefter de
endelige Planer til Bygningerne for det samlede Kompleks for Hospitals-
og Forsørgelsesvæsen.
Samtidig med Udarbejdelsen af disse Forslag havde Kommunalbe
styrelsen imidlertid besluttet at opføre en Forbrændingsanstalt for Dag
renovation. Da man hertil havde erhvervet en Grund i Hospitalets umid
delbare Nærhed, laa den Tanke nær at forbinde Hospitalet med Forbræn
dingsanstaltens Kedelanlæg, hvorved man undgik at have Kedelanlæget
med tilhørende Skorsten paa selve Hospitalets Grund og tillige opnaaede
en billigere Drift. Resultatet af de i den Anledning foretagne Undersøgelser
blev, at man besluttede sig til ikke at opføre et særligt Kedelhus paa
Hospitalet, men at forene dette med Forbrændingsanstalten.
De til epidemiske Sygdomme opførte Bygninger toges i Brug i De
cember 1901, de øvrige Bygninger aabnedes for Driften den 1. December




