I 1859 havde han den store sorg at miste sin fader, som
han livet igennem havde arbejdet sammen med, og som
havde stukket talrige af hans tegninger i kobber. Han døde
juledag, 83 aar, begrædt a f “ Kone, Søn og Sønnebørn” [41].
Børnene, som skulde have været Holm en støtte i hans
enkestand og mildnet hans ældre dage, maa uden tvivl i ste
det have voldt ham mange bekymringer, og det var en lykke
for ham, at han ikke oplevede deres endelige skæbne. Kun
a f datteren Amalie fik han nogen glæde.
1
185 5 blev hun an
sat i et konditori, og i 1860 nedsatte hun sig som selvstæn
dig modehandlerinde. Heller ikke den ældste datter Axeline
og den yngste datter Juliane synes i hans levetid at have for
voldt ham sorg, hvorimod den næstældste datter Frederikke
i 185 5 fik en dødfødt datter uden for ægteskab, medens søn
nen Axel, der var cigarmager og fabriksarbejder, i 185 8 ind
lagdes paa St. Hans Hospital ved Roskilde [42].
H. G. F. Holms sidste bopæl var Store Kongensgade 57,
gadenummer 52, og herfra indlagdes han selv den 19. april
1861 som patient paa Almindelig Hospital i Amaliegade,
efter at han paa grund a f sin fattigdom havde søgt om fri
optagelse enten paa dette eller paa Frederiks Hospital, hvis
bygning nu tilhører Kunstindustrimuseet. Han medbragte
en attest, der bekræftede, “ at han ikke af egne Midler eller
af nogen tillagt Pension eller Understøttelse, offentlig eller
privat, var i Stand til selv at betale Kuromkostningerne” .
Derfor fik han ogsaa frit hospitalsophold, som hans biograf