109 / 220
101
gravede Fjenden sig mere og mere ind paa Livet af den be
trængte By, saa at de svenske Løbegrave naaede ind i Linie
med, hvor
Industribygningen
nu ligger.
Den 23. August 1658 vovede Kjøbenhavns Borgere et Ud
fald mod Carl Gustavs sejrsvante Tropper — paa den Tid de
bedste i Europa!
Hvor der er Villie, er der ogsaa Vej.
Ud
faldet lykkedes, og Svenskerne blev drevet tilbage fra deres
Stillinger, og deres Kanoner blev fornaglede. De kæmpende havde
staaet Ansigt til Ansigt i Nærkamp — man sloges med Sabler,
Plejle, Spader, Morgenstjerner, Leer og Bøsser — de sidst
nævnte havde man ikke ret mange af; men den kjøbenhavnske
Borger vidste, det gjaldt ikke blot Livet for ham, men for hans
derhjemme og Danmarks Fortabelse for stedse — og denne F ø
lelse giver Styrke.
Karakteristisk for Kampmaaden var det, at
den kongelige Befaling havde paabud t enhver Borger paa Volden at
have 100 Brosten parat til at kyle i Hovedet paa den ventede
Fjende. Men han kom stadig ikke.
Fø rst da Svenskerne have indtaget
Kronborg
den 6. Sep
tember, fik
Carl Gustav
det svære Skyts slæbt til Vesterbro, og
den 20. September begyndte Skydningen for Alvor med danske
Kanoner og svenske Kugler. Nu faldt Husene for Beskydningen,
og Folk dræbtes paa selve Slotspladsen i den belejrede By. Da
Byen var saaledes trængt, besluttede
Carl Gustav
at gøre An
greb fra Amager-Siden, hvorfra Byen hidtil var bleven prov ian
teret. Men Kjøbenhavnerne stormede løs med et saadant F o r
tvivlelsens Mod, at Svenskekongen selv paa et hængende Haar
var bleven tagen til Fange. En dansk Officer havde grebet Kon
gens Hest og forsøgte at trække ham af Sadlen, men Bidselet
gav efter og Officeren maatte nøjes med dette, da den konge
lige Hest sprængte afsted med sin kostbare Byrde.
Som Eksempel paa Kugleregnens Tæthed, anførte Fo red rag s
holderen, havde man i en lille Gaard paa Nørregade gravet 80
svenske Kugler op af Jorden. Belejringen varede 22 Maaneder
ialt for saa at faa sin endelige Afgørelse ved den natlige Storm
mod Byen den 11. Februar 1659, der blev
de kjøbenhavnske
Borgeres Æreskamp
mod en kampvant Hær, og som førte ikke
blot Kjøbenhavns men Danmarks Befrielse med sig.
Den Gang var der ikke saa mange Lejere i Husene. De
fleste Borgere var Næringsdrivende, Haandværkere og H a nd
lende, som hver især beboede sin egen lille Ejendom med højst